HR-interesseret Payroll Specialist

Opslået: 10-05-2024, job nr. 189022

Brænder du for at levere præcis løn til tiden, og vil du være forretningens frontfigur inden for HR-administration og udviklingen heraf?

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
10-06-2024

Flad organisation med korte kommandoveje og et stærkt fagligt fællesskab

Kom med inden for hos XL-BYG Knud Larsen Byggecenter A/S i Hvidovre, og føl dig hjemme som medarbejder i en familieejet virksomhed, præget af højt til loftet, flad struktur og korte kommandoveje.

Her får du som Payroll Specialist ansvaret for lønbehandlingen af knap 120 medarbejdere, primært funktionærer, samt mulighed for at udvide din faglige horisont inden for HR-administration.

Som eneansvarlig for lønrapportering og fuld lønkørsel, får du en ansvarsfuld funktion med mulighed for at præge processer efter dine egne arbejdsgange og med henblik på digitalisering.

Du vil få reference til regnskabschefen og derudover blive en værdsat kollega i et mindre team, der tror på at de bedste resultater skabes gennem samarbejde.


Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Afstemning og bogføring af løn
  • Refusionssøgning samt administration af pensions- og orlovsaftaler
  • Indberetninger til Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening
  • Fortolkning af overenskomster
  • Rådgivning, vedligeholdelse samt opfølgning vedrørende tidsregistrering
  • Satssætning og indtastningskontrol
  • Diverse statistikker og rapportering

Af HR-relateret arbejdsopgaver vil du blandt andet kunne forvente arbejdsopgaver inden for ajourføring af personalehåndbog, oprettelse og vedligehold af stamdata samt udarbejdelse af kontrakter, allonger og opsigelser.

Derudover vil du som Payroll Specialist være intern kontaktperson, og yde professionel rådgivning i forbindelse med forespørgsler fra medarbejdere og ledere vedrørende løn og HR.


Disse kompetencer mestrer du

Som Payroll Specialist søger du konstant optimeringsmuligheder, både inden for systemer og arbejdsgange. Du kan kommunikere på alle niveauer, og er fortrolig med overenskomster for både timelønnet og funktionærer.

Du trives i en ansvarsfuld og alsidig stilling, der kræver nøjagtig- og omhyggelighed samt opsøgende dialoger med kolleger.

XL-BYG Knud Larsen Byggecenter anvender VISMA løn og HR, Timeplan, Office 365 samt DI’s systemer. Erfaring med disse er en fordel.

Vi vægter din praktiske erfaring højere end dit uddannelsesniveau, og er meget åbne for at give dig dét sidste gennem efteruddannelse og kurser.

Vigtigst af alt er, at du kan se dig selv i rollen på længere sigt, og at du er en udadvendt og samarbejdsorienteret holdspiller.


Søg stillingen

Moment varetager vi rekrutteringen af XL-BYG Knud Larsen Byggecenters nye Payroll Specialist. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cindie Kogstad på tlf.: 8833 5857.

Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden

Knud Lasen Byggecenter A/S har tre afdelinger beliggende i Hvidovre og Roskilde. De er en del af XL-BYG, Skandinaviens største byggevarerådgiver med cirka 300 forretninger i Danmark, Norge og Sverige. Deres forretninger er kendte for ekspertviden og god rådgivning i forbindelse med alle projekttyper til både professionelle og private forbrugere. I mange byer er XL-BYG den lokale tømmerhandel, hvor trofaste kunder har købt trælastvarer i mange år.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.