Tjen gode penge de næste 2 dage

Opslået: 07-05-2024, job nr. 188989

Er du fiks på fingrene og er fysikken i orden? Så kan du tjene gode penge ved at pakke blomster de næste 2 dage

Fyn Øer
Vikariat
Fuldtid
19-05-2024

Jobbet

Der er tale om et job hos vores kunde, som er et stort gartneri med lokation i Otterup. Dit arbejde består primært i at pakke blomster i poser samt sætte disse i kasser. Så er du fiks på fingrene og er fysikken i orden, så er dette det perfekte job.

Der er en rigtig god stemning, og et godt socialt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Din profil

Vi forestiller os, at du f.eks. er i gang med at tage et sabbatår og derfor har mulighed for at arbejde hver dag. Den rette kandidat er glad for fysisk arbejde, er fleksibel og fiks på fingrene samt trives i et drivhus. Det er desuden altafgørende, at du er en stabil og pligtopfyldende medarbejder, der trives i et, til tider, hektisk miljø, hvor tingene ind i mellem går stærkt. Der er en international stemning på gartnerierne, så derfor er det en fordel at være fortrolig med engelsk.

Arbejdstid og løn

Du skal kunne arbejde onsdag den 8. maj samt torsdag den 9. maj. Det er i tidsrummet kl. 6.30 - 15.20.

Der er en fast timeløn på 161,46 kr. + 9% i Fritvalg. Der vil yderligere være et helligdagstillæg om torsdagen.

Det vil være på lokationen i Otterup du skal arbejde, så det er derfor vigtigt, at du kan komme dertil transportmæssigt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden

Virksomheden er et stort gartneri med lokationer forskellige steder i Odense. De leverer en stor del af deres produktion (blomster) til udlandet, men også en mindre del her i Danmark. Der er ca. 100 faste medarbejderere ialt fordelt på forskellige lokationer.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.