System Specialist til Connected Wind Services

Opslået: 06-05-2024, job nr. 188920

Motiveres du af at udvikle IT- og dataløsninger indenfor drift af vindmøller, og trives du med en høj grad af frihed i jobbet?

Midtjylland
Fastansættelse
Fuldtid
03-06-2024

Connected Wind Services i Skødstrup søger nu en kollega til at indtræde i en nyoprettet og efterspurgt funktion til udvikling og vedligehold af overvågningssystemet relateret til serviceløsningerne i Danmark. Du får berøring med store dele af forretningen, da du tager hånd om både kollegaer og kunder med henblik på at sikre processer og procedurer.

Et spændende job i en grøn branche

Som den første systemspecialist i CWS Danmark har du god mulighed for at sætte dit aftryk på stillingen. Der er sparring og gode råd at hente fra din kollega, der varetager opgaverne på gruppeniveau.

Dine opgaver er at:

  • Automatisere rapportering til kunderne omkring vindmølledriften
  • Onboarde nye kunder i overvågningssystemet
  • Håndtere og prioritere tickets i internt system
  • Udvikle overvågningssystem og vedligeholde kommunikationsudstyr i et samarbejde med teknikere for at imødekomme nuværende og fremtidige krav
  • Definere procedurer ifm. fejlkoder for effektiv problemløsning

Derudover sikrer du, at data og IT-politikker overholder retningslinjerne. Du sørger også for at have udstyret klar ved onboarding af virksomhedens medarbejdere, ligesom du administrerer brugere i ERP-systemet.

Hvad skal jeg kunne?

Vi er på udkig efter dig, der har erfaring fra en lignende stilling indenfor grøn energi. Her har du varetaget opgaver relateret til IT og data, og du er derfor skarp til at observere og optimere løsninger. Måske kommer du med en uddannelse indenfor IT-ledelse, datalogi, computer science, eller det kan være, at du har en baggrund indenfor vedvarende energi/energiteknik.

Du er kendetegnet ved at være detaljeorienteret, struktureret og ansvarsfuld. Du er skarp til at balancere flere opgaver ad gangen, og det falder dig naturligt at tænke i mulige forbedringer. Dertil er du god til at kommunikere med flere faggrupper, og du støtter gerne op om arrangementer med kollegaerne.

Du har som udgangspunkt base på kontoret i Skødstrup, men der er gode muligheder for hjemmearbejde, da Connected Wind Services tilbyder stor fleksibilitet i jobbet.

Send din ansøgning afsted

I Moment varetager vi rekrutteringen af Connected Wind Services nye system specialist. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Jørn Skarregaard på tlf.: 28 92 86 74. Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden

Connected Wind Services er en selvstændig global servicepartner på markedet for vedvarende energi. Selvom navnet er nyt, er historie, arv og erfaring det ikke. Connected Wind Services udforsker nye, innovative måder at reducere kompleksiteten og optimere driften af vindmøller ved at kombinere deres store viden og erfaring med progressiv tænkning.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.