Deltidsmedarbejdere til Harald Nyborgs lager

Opslået: 25-04-2024, job nr. 188839

Trives du med at være fysisk aktiv og ønsker at være en del af en social arbejdsplads? Så er du måske den nye lagermedarbejder hos Harald Nyborg i Odense SV.

Fyn Øer
Vikariat
Deltid
10-05-2024

Jobbet

Du har nu mulighed for at blive en del af en spændende og god social arbejdsplads, hvor du bliver tilknyttet Harald Nyborgs varelager. Der er tale om en deltidsstilling i udgangspunktet, med mulighed for flere vagter derudover.

Dine primære opgaver bliver plukning og pakning af varer til Harald Nyborgs kunder og butikker. Harald Nyborgs sortiment er alt til hus og have, så det vil være varer inden for denne kategori, der skal plukkes og pakkes. Varerne indsamles på en el-truck og køres derefter til pakning. Dette kræver ikke truckcertifikat.

Der er en god stemning og en fri omgangstone blandt medarbejderne på lageret.

Din profil

Du skal kunne lide fysisk arbejde og være klar på at tage fat. Vi søger fleksible og stabile medarbejdere, som vil blive en fast del af et vikarkorps, der er tilknyttet Harald Nyborg. Den rette kandidat er en, der har god tid for hånden og ønsker at have en aktiv arbejdsdag og arbejde deltid.

Arbejdstider og løn

Vagterne er mandag-fredag og vil være en blanding af faste vagter og tilkaldevagter.

Mandage, tirsdage og onsdage er de travleste dage på ugen, og vi ser derfor gerne at du har mulighed for at byde ind disse dage.

Derudover vil der være lørdagsvagt d. 18.maj. Det er et krav, at du kan arbejde denne dag , da det er en af årets største dage.

Arbejdstiderne er:

  • Mandag kl. 07.00-15.45 (16:45 på peakdage).
  • Tirsdag kl. 07.00-15.45 (16:45 på peakdage).
  • Onsdag-torsdag kl. 07.00-14.30 (15:30 på peakdage).
  • Fredag kl. 07.00-13.35 (14:35 på peakdage).

Opstart er onsdag, torsdag eller fredag i de kommende uger.

Timelønnen er fast på 127,88 kr. + 9% fritvaglskonto

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomheden

Harald Nyborg er en dansk detailkæde, der består af et stort antal butikker i Danmark med varer indenfor hus og have. Selskabet har hovedsæde og centrallager/webshop i Odenseforstaden Højme

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.