IT-supporter til Evida i Viborg

Opslået: 19-04-2024, job nr. 188773

Vil du bruge din erfaring med IT-support i et spændende vikariat hos Danmarks nationale gasdistributør? Så har vi jobbet til dig.

Midtjylland
Vikariat
Fuldtid
26-04-2024
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

På vegne af Evida Service Nord søger vi en skarp IT-supporter, som kan hjælpe til med at yde IT-support til Evidas 430 medarbejdere. Der er tale om en alsidig stilling, hvor opgaverne bl.a. vil indebære:

  • Hjælpe med softwareudfordringer per telefon samt fysisk i huset.
  • Håndtering/opsætning af firmatelefoner.
  • Support på hardware internt i huset.
  • Opdatering af diverse vejledninger.

Som IT-Supporter er din fornemmeste opgave derfor at skabe 1. klasses supportoplevelser gennem tilgængelighed, effektivitet og kvalitet i 1st level supporten. Det vil sige, at dine indgående kald vil være forskellige og ikke kun vedrørende en enkelt type problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at du er god til at stille konkrete spørgsmål, hvor du hurtigt kommer ind til sagens kerne. Da opkaldene konstant varierer, forventes det ligeledes, at du er hurtig til at omstille dig og finde information/løsning på givne problemstillinger. Vi forventer derudover, at du har et udpræget servicegen, som skinner tydeligt igennem i din dialog med kollegaer.

Du vil blive en del af afdelingen, IT Drift og Support, som består af 7 medarbejdere. Teamet er karakteriseret ved at være et socialt, åbent team med en høj medarbejdertilfredshed.

Om dig

Vi søger dig, der har flair for IT og måske er kendt for at være den, der hjælper, når familie og venner har udfordringer med det tekniske. Vi forestiller os, at du er nyuddannet inden for IT eller lignende. Alternativt kan du have erhvervserfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er, at du er passioneret inden for dit felt, og at du brænder for at gøre en forskel for dine kollegaer. Det er et krav, at du er serviceminded, da du kommer til at have en bred kontaktflade.

På den personlige side ser vi gerne, at du:

  • Er ansvarsbevidst, proaktiv og selvkørende i din opgaveløsning.
  • Har en stor ’ja hat’ på og en holdning til at alt som udgangspunkt kan løses eller lade sig gøre.
  • Har en systematisk tilgang til fejlfinding og struktureret tilgang til opgaveløsning og opfølgning.
  • Trives i et miljø, hvor tingene går stærkt og hvor der samtidig forventes høj kvalitet.
  • Har lyst til at bidrage til det sociale fællesskab.

Praktisk

Opstart: Hurtigst muligt

Vikariatets varighed: 3 mdr. til ultimo juli

Arbejdstid: 37 timer, indenfor normal kontortid

Din arbejdsplads bliver hos Evida, Vognmagervej 14, 8800, Viborg

Timeløn efter kvalifikationer

Vi behandler løbende ansøgninger, så send din ansøgning til os hurtigst muligt

Virksomheden

Evida distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder. Evida er Danmarks nationale gasdistributør og resultatet af sammenlægningen af HMN Gasnet og Dansk Gas Distribution. Evida er midt i en spændende udvikling, hvor de samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at Evida er midt i en grøn omstilling.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.