Administrativ medarbejder til Nexel

Opslået: 16-04-2024, job nr. 188706

Har du lyst til en varieret hverdag i en stilling, hvor du understøtter 4 afdelingsledere med administrative opgaver? Så har vi stillingen til dig!

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
01-05-2024
The job is no longer available. View our other vacant positions here.

Nexel søger en administrativ medarbejder, som er klar til at blive en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af deres fælles rejse og hverdag.

I Nexel bygger og varetager de driften af elektriske infrastruktur, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme i hele Østdanmark. Stillingen er i afdelingen, Distribution-Drift, som er sat i verden for at opretholde forsyningssikkerheden på Sjælland, så der er strøm i stikkontakterne hos Nexels mange kunder.

Du får base i Virum, men du har også mulighed for at sidde på en af deres andre lokationer, enten i Ballerup, Haslev eller Svinninge. Uanset din lokation få du mere end 500 kolleger.

Jobbet

Som Nexels nye administrative medarbejder vil du have ansvaret for at aflaste de enkelte afdelingsledere med administrative opgaver, heriblandt i forbindelse med vagtlisteskemaer. Du vil håndtere diverse administrative opgaver som support til afdelingslederne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Ajourføring af vagtlisteskema for montører
  • Telefonisk kontakt med montører
  • Kalenderstyring og mødeindkaldelse
  • Udarbejdelse af PowerPoint og andet afdelingsrelateret materiale
  • Referatskrivning ved møder

Nexel sørger for en grundig oplæring, så du bliver tryg ved dine opgaver i det helt rigtige tempo.

Din profil

Vi leder efter dig, som trives på med din PC som vigtigste værktøj og har en god procesforståelse. Du er god til og kan lide at navigere mellem flere systemer og har generelt flair for IT. Derudover søges vi en kandidat, som har evnen til at skabe et effektivt samarbejde, og nemt etablerer relationer til sine kollegaer. Da du vil være i dialog med montørerne, er det vigtigt at du trives med den telefoniske kontakt til dine kollegaer.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er udadvendt og detaljeorienteret
  • Er proaktiv og selvkørende
  • Er struktureret og serviceminded
  • Har godt kendskab til Office pakken og Outlook

Det er en fordel hvis du har kendskab til SAP, men ikke et krav.

Praktisk

Din arbejdsplads bliver hos Nexel med base i Virum, med mulighed for at sidde på en af deres andre lokationer, enten i Ballerup, Haslev eller Svinninge.

Du har mulighed for at arbejde hjemme 2-3 dage om ugen, når opgaverne tillader det.

Arbejdstid: 37 timer om ugen, mandag-fredag indenfor normal kontortid.

Opstart er hurtigst muligt og vikariatet har en varighed på 14 måneder.

Løn: timeløn efter kvalifikationer.

Moment varetager første del af rekrutteringsprocessen, hvor efter der vil være en personlig samtale hos Nexel, hvor det forventes du kan deltage.

Tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag, da vi løbende ringer kandidater op.

Virksomheden

I Nexel er vi specialisterne, der hjælper netselskaberne med at sikre, at elanlæggene virker, så strømmen kommer frem til elforbrugeren. Vi er over 500 kollegaer, der overvåger, vedligeholder, udbygger og udvikler elnettet i et samspil med netselskaberne Cerius og Radius - og vi gør det døgnet rundt. Vi er synlige i hverdagen, når vi rykker ud i by og på land i vores biler med det karakteristiske X, og når vi arbejder på store anlægsprojekter. Nexel er en del af Andel-koncernen, der er en andelsejet energi- og fibernetkoncern.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.