Salgssupporter søges til INOXPA i Horsens

Opslået: 12-04-2024, job nr. 188659

Vil du gøre en betydelig forskel hos en mindre virksomhed i udvikling, og er du klar til at løfte varierende opgaver med mange spændende kontaktflader?

Midtjylland
Fastansættelse
Fuldtid
12-05-2024

Hos INOXPA træder du ind i et stærkt fællesskab med gode kollegaer, som hver dag bidrager til at sikre både kvaliteten i produkterne og nærheden til kunderne. Kontoret i Horsens har ‘højt til loftet’, ligesom humor, og et godt humør vægtes i en ellers travl hverdag.

Klar til et fleksibelt job med faglige udfordringer?

Som salgssupporter planlægger du din egen arbejdsdag, og du vil opleve både frihed under ansvar og mulighed for at løbe med mange bolde. Med andre ord er der tillid og god plads til, at du kan påtage dig ansvar og løbende udvikle dig efter egne ambitioner.

I løbet af dagen sørger du for at:

  • Håndtere forespørgsler vedr. salg af komponenter via telefon og e-mail

  • Udarbejde tilbud og behandle ordrer

  • Indgå i daglig dialog med udenlandske og danske kunder samt leverandører

  • Støtte eksterne sælgere ifm. større projekter

Desuden tjekker du løbende ind med resten af teamet, så der hele tiden er mulighed for at hjælpe på opgaver, hvis der måtte være et behov.

Hvem leder vi efter?

Vi er på udkig efter dig, der har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har varetaget opgaver af administrativ karakter. Har du dertil teknisk flair eller interesse for teknik og mekanik, er det en væsentlig fordel. Det afgørende er, at du er vant til at udarbejde tilbud og behandle ordrer – så skal INOXPA nok lære dig resten i forhold til produkter og systemer.

Du er kendetegnet ved at være proaktiv, ansvarsfuld og pligtopfyldende. Din måde at tilgå opgaver på bærer præg af ordenssans og struktur, ligesom du er ærekær i dit arbejde. Derudover udstråler du god energi, og det falder dig naturligt at være en god kollega og værne om den gode stemning.

Vi ser frem til at høre fra dig

Du søger jobbet hos Moment, da vi varetager rekrutteringen af INOXPA Skandinaviens nye salgssupporter. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Cindie Kogstad på tlf.: 31 34 24 60. Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden

INOXPA er en af de førende indenfor fremstilling af procesudstyr og anlæg til fødevare-, mejeri-, drikkevare-, kosmetik- og farmaceutindustrien. Virksomheden tilbyder den højeste standard inden for fremstilling, installation, automatisering og idriftsættelse. Med egenproduktion af udstyr og komponenter er INOXPA i stand til at sikre den højeste kvalitet af alle produkter. INOXPA har produktionsafdelinger over hele verden, hvilket giver stor alsidighed. Det skaber synergier, som giver balance i forholdet mellem kvalitet og pris, og giver INOXPA mulighed for at gå ind på nye vækstmarkeder med stort potentiale.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.