Lagermedarbejder til Try and Hire forløb

Opslået: 08-04-2024, job nr. 188567

Leder du efter et nyt job i lager og logistikbranchen? Så søger Oluf Brønnum i Skovlunde lige nu en ny lagermedarbejder til deres team!

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
22-04-2024
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som lagermedarbejder hos Oluf Brønnum bliver du en del af et team på ca. 20 dedikerede medarbejdere. Der er højt til loftet og fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder. Sammen har I ansvaret for plukning og pakning af varer, der dækker et bredt sortiment indenfor storkøkkenudstyr såsom tallerkener, bestik, glas, køkkenmaskiner i alle afskygninger, gryder, pander, samt komplette køkkenløsninger med alt fra stikvogne til bageplader. Plukningen udføres med håndscanner og Navsion, og ofte på trucks eller stablere, hvorfor erfaring med dette er en fordel.

Din profil

Da denne ansættelse er med henblik på fastansættelse, er det en fordel, hvis du har en god portion lagererfaring med i bagagen og fortsat ser branchen som din fremtidige levevej. En del af dit arbejde består af at aflæse bestillingslister og ordrer samt varetage kommunikationen med kunder og leverandører. Det er derfor et krav, at du kan læse og tale dansk.

Derudover kan den vi søger nikke ja til følgende:

  • Du holder af at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du er yderst kvalitetsbevidst og kender vigtigheden i at være omhyggelig med dine opgaver.

  • Du trives med en aktiv hverdag og er vant til at være meget på benene.

  • Du trives med rutineprægede opgaver.

Hvis du har truckcertifikat, er det en fordel, og du bedes angive det i din ansøgning.

Arbejdstider og løn

Der er tale om et Try and Hire forløb med henblik på fastansættelse.

Arbejdstiden er mandag-torsdag i tidsrummet kl. 08.00-16.00, fredag kl. 08.00-15.30.

Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomheden

Oluf Brønnum er leverandør af storkøkkenudstyr og leverer til hospitaler, restauranter, kantiner o.l. De har næsten 140 års erfaring og beskæftiger over 120 medarbejdere. Deres sortiment består af alle former for service, gryder og pander, køkkenmaskiner, hele køkkenløsninger og m.m. Oluf Brønnums værdier bygger på, at kunden altid er i centrum og derfor den vigtigste person i virksomheden.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.