Medarbejder søges til sommerferiejob i Kastrup

Opslået: 04-04-2024, job nr. 188529

Er du på udkig efter et spændende job i sommerferien? Vi søger en medarbejder til Elis Danmark A/S i Kastrup. Læs mere her.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
05-05-2024

Jobbet:

Til en virksomhed i Kastrup søges en chauffør. Virksomheden udvikler innovative, miljørigtige og kundetilpassede tekstil-, hygiejne- og logistikløsninger, der hjælper virksomheder med at holde deres medarbejdere og produkter beskyttede.

Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, der prioriterer et godt fællesskab, og hvor der er god stemning og en fri omgangstone blandt medarbejderne i virksomheden. Du vil blive tilknyttet en afdeling, der er egangeret og sætter en ære i at give en hjælpende hånd, hvor behovet opstår. Teamet er karakteriseret ved at have stor fokus på den enkelte medarbejders personlige udvikling, såvel som faglige udvikling. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der går meget op i trivsel, engagement og effektivitet.

Som kommende chauffør vil dine arbejdsopgaver være daglig kørsel af forskellige ruter, pakning af pakker efter en pakkeliste. Derefter går det slag i slag med alt fra 5-120 stop. Områderne med mange stop er komprimeret og derfor sagtens kan nås indenfor aftalt arbejdstid, som er 07:00-14:30, overarbejde kan forekomme.

Profil

Da du bliver ansvarlig for ruterne, er det vigtigt, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt. Det er også vigtigt at du kan holde hovedet koldt under pres og bevare et højt serviceniveau.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har kendskab til opgaven og kørekort B.
  • Kan tale og skrive dansk.
  • Er punktlig og mødestabil.
  • En der er glad for at holde mange bolde i luften samtidig.

Det praktiske:

  • Hold: Daghold kl. 07.00 - 14:30
  • Opstart: uge 28 8/7-24
  • Arbejdslokation: Kastrup
  • Ansættelsesvarighed: Uge 28-32, mulighed for forlængelse.
  • Løn: Timeløn 143,3kr + 4,95kr i vaskeritillæg + 9% i fritvalgs lønkonto.

Søg jobbet i dag

Hvis ovenstående fangede din interesse, vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende. Klik på 'Søg jobbet' for at sende din ansøgning. Hvis du ikke allerede har en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomheden

Virksomheden tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice. Virksomheden er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. De udlejer, vasker og leverer kvalitetstekstiler, måtter/mopper og fuldservicerede hygiejneløsninger til både store og små virksomheder. Der bliver konstant udviklet nye bæredygtige produkter og serviceløsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten, og det sikrer en miljøvenlig profil, der kommer alle til gode.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.