Account Manager til Moment i Aarhus

Opslået: 15-03-2024, job nr. 188326

Går du efter at gøre karriere indenfor salg, så er der en mulighed for dette netop her!

Fyn + Øer | Midtjylland
Fastansættelse
Fuldtid
07-04-2024
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Stillingen som Account Manager

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Vi er Moment og vi søger nu Danmarks (kommende) bedste Account Manager til at blive en del af vores dygtige salgsteam med base i Jylland.

Dit primære fokus vil være på newbizz-aktiviteter, hvor du med tiden vil opbygge din egen portefølje af kunder. Dit team er baseret i Aarhus, men som Account Manager vil du selvsagt være meget på landevejen for at besøge kunder. Din kundeaktivitet vil foregå via telefon, Teams og fysiske møder, og det er en fordel hvis du har siddet med B2B-salg tidligere.

Vi har værktøjerne, referencerne og indsigten i markedet – så vi skal nok hjælpe dig på vej. Kommer du selv med et netværk eller et kendskab til en bestemt branche, er det kun en fordel. Du bliver en del af segmentet Moment Office, hvor vi sælger rekrutteringer og vikarydelser til både det private og det offentlige. Det kan være profiler indenfor økonomi, jura, ledelse, marketing, kundeservice, finans, salg, administrativt, kontor, IT og andet – kort sagt: Alt indenfor kontor og administration.

Som vores nye Account Manager kommer du til at referere til en af Moments mest erfarne sælgere – nemlig vores Sales Manager Sarah Dressel. Sarah vil sørge for at tilrettelægge et oplærings- og mentorforløb, som vil hjælpe dig i din udvikling og med at nå dine høje ambitioner. Udover dine kolleger i salg vil du arbejde tæt sammen leverance-teamet og rekrutteringskonsulenter, der holder til på Moments kontorer i Aarhus og København.

Vi leder efter dig, som…

… har minimum 1-2 års erfaring med salg. Du elsker jagten på kunder og får et kick af at lykkes. Du lader dig ikke slå ud af modvind, men får derimod mere blod på tanden for at få succes. Du er nysgerrig af natur, hvilket kunder tydeligt mærker når du spørger ind til deres forretning og afdækker behov.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et stort drive som vil være altafgørende for at du bliver en succes.
  • Er ambitiøs på egne vegne og selvmotiverende i forhold til at nå dine mål.
  • Trives i et performancebaseret miljø, hvor KPI’er er en naturlig del af din hverdag.
  • Er en teamplayer og formår at indgå i et team, hvor i sammen skal sikre vores position i markedet.
  • Du behersker dansk og engelsk, i tale og på skrift.
  • Har egen bil.

I forbindelse med ansættelse skal du kunne fremvise straffeattest.

Det praktiske

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om den, så tøv ikke med at række ud til Sarah Dressel på telefon 27570900 eller via LinkedIn.

Du vil primært arbejde ud fra vores kontor i Aarhus, men hvor du befinder dig, afhænger af kundeaktivitet og der vil rig mulighed for også at benytte Moments lokationer i resten af landet.

Lønpakken vil bestå af en fast konkurrencedygtig månedsløn samt en attraktiv bonusordning, som vil blive præsenteret i løbet af processen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden

Moment er Danmarks førende vikar- og rekrutteringsbureau. Vores ambition er at være en førsteklasses arbejdsplads med orden i alle forhold. For vores vikarer og for vores medarbejdere. Vi har 7 kontorer i Danmark og tæt på 200 dygtige medarbejdere.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.