Er du den fødte guide? Hjælp os i CPH Lufthavn

Opslået: 07-03-2024, job nr. 188155

Er du på udkig efter et fleksibelt job, hvor du kan bruge dit naturlige servicegen i et internationalt miljø? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Hovedstaden
Vikariat
Deltid
10-04-2024
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet
Til Københavns Lufthavn søger vi serviceminded passagerassistenter med opstart i april til Moments faste vikarkorps. Der er tale om et dynamisk og omskifteligt job i et internationalt miljø, hvor to dage aldrig er ens. Du skal hjælpe passagerne med stort som småt ude i terminalerne, og er ansvarlig for den daglige drift - helt fra metrodør til fly dør - bortset fra Security. Som en god vært, skal du være med til at sikre et frit flow og sørge for, at passageren får en god rejseoplevelse.

Opgaven
Du har en stor indflydelse på den gode passageroplevelse, når du opsætter kø struktur og styrer passager flowet i terminalerne. Derudover bliver det også din opgave at hjælpe passagerne ved self check-in maskinerne samt lave lettere fejlsøgning og reparationer på dem.
Endvidere vil der opstå ad hoc-opgaver såsom at hjælpe de mange krydstogtrejsende.

Din profil
På travle dage er der mere end 100.000 rejsende i Lufthavnen. Det er derfor afgørende, at du er god til at bevare overblikket samt har en udadvendt og serviceminded tilgang til arbejdet, selvom tempoet er højt. Derudover er det essentielt, at du går proaktivt, serviceminded og selvstændigt til opgaverne.

Vi forventer, at du:
• Har minimum 2 års erhvervserfaring fra servicebranchen
• Er nysgerrig og ikke bange for at være opsøgende
• Er moden og robust som person
• Er interesseret i at tilegne dig ny viden om lufthavnens procedurer samt samarbejdspartnere
• Kommunikerer solidt på både dansk og engelsk
• Er løsningsorienteret og fleksibel samt kan springe til med kort varsel.

I forbindelse med en evt. ansættelse vil du blive bedt om at fremvise din straffeattest samt sende et baggrundstjek (et fyldestgørende CV samt dokumentation for de sidste 5 år).
Derudover skal du være indstillet på at overholde uniformreglementet, da det er et krav i jobbet.

Arbejdstider og løn
Vagterne ligger i alle ugens dage i tidsrummet kl. 04.00-23.30.
Vagterne er oftest opdelt, så du arbejder mellem 4-8 timer pr. vagt. Det er primært morgen- og weekendvagter.
Københavns Lufthavn er en sæsonbetonet arbejdsplads, og der er derfor mere travlt og flere vagter i de populære rejseuger (efterårsferie, vinterferie, påske, pinse og sommerferie).
Det forventes, at du kan arbejde min. 2-3 gange om ugen.

Vikariatet varer til 30.09.2024 - med god mulighed for forlængelse.

Som passagerassistent bliver du tilbudt en blanding af faste vagter samt tilkaldevagter. En tilkaldevagt er lige så forpligtende som en almindelig vagt og indgår uanset hvad i ansættelsen. Du får kun tildelt tilkaldevagter de dage, hvor du ønsker at arbejde.
Lønnen er 140 kr. i timen. Pauser er lønnede. Ved tilkaldevagter lønnes du kun, hvis du bliver indkaldt.

Bliver du ansat, vil der være obligatorisk introdag tirsdag d. 23. april 2024.


Søg jobbet
Interesseret? Klik på 'Søg job' for at skrive din ansøgning.
Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål til dig. Videointerviewet skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet. Er du, på baggrund af videointerviewet, forsat et match til stillingen, vil du blive inviteret til et assessment d. 04. april, d. 10. april eller d. 11. april 2024.


Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen. Opdater gerne denne med et billede.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Virksomheden

Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925, og er i dag Nordens største og travleste lufthavn. I 2017 satte lufthavnen for 9. år i træk passagerrekord med over 30,3 millioner rejsende.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.