Sourcing medarbejder til barselsvikariat

Opslået: 09-02-2024, job nr. 187921

Vil du bruge din erfaring med annoncering på sociale medier til at finde de helt rette kandidater til vores kunder? Og vil du være en del af verdens bedste team?

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
29-02-2024

Som sourcing medarbejder bliver Excel og sociale medieplatforme dine vigtigste værktøjer. Du vil være ansvarlig for at annoncere og synliggøre vores ledige stillinger, så de rette kandidater opdager dem, samtidig med at du analyserer og rapporterer resultaterne af dine kampagner. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opsætning af kampagner på forskellige platforme, herunder Meta, LinkedIn, Snapchat mv.
  • Rådgivning af vores konsulenter ift. annonceringstiltag og Sourcing strategi
  • Koordinering og ledelse af større rekrutteringsprojekter
  • Udarbejdelse af rapporter, herunder dataudtræk

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor ved Vesterport Station i København, hvor du bliver tilknyttet Sourcing – som er en del af Marketing.

Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk hverdag med spændende arbejdsopgaver
  • En bred kontaktflade i organisationen med gode kollegaer i hele landet
  • Unik kultur, hvor god energi og godt kollegaskab er centralt i hverdagen

Du bliver en del af en social afdeling med et stærkt sammenhold og en arbejdsplads med en åben kultur, hvor der altid er plads til at komme med sine ideer og inputs. Her er der kort vej fra idé til handling.

Kandidat-detektiv med drive og passion

Vi leder efter en kollega med drive og passion for at finde de bedste kandidater til vores kunder. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du brænder for at lære og trives i travle periode.

Du møder dine kollegaer med et stort smil, et serviceniveau udover det sædvanlige og finder det naturligt at følge alle opgaver til dørs. Du er nysgerrig på, om dine tiltag virker og motiveres af at arbejde med tal og data.

Vi ser gerne, at du kan sætte flueben ved følgende:

  • Du har erfaring med annoncering på sociale medier
  • Du trives i en tempofyldt hverdag
  • Du trives i strukturerede arbejdsopgaver
  • Du har en datadrevet tilgang til opgaveløsning

Det praktiske

Der er tale om et barselsvikariat på fuldtid frem til foråret 2025, da vores kollega Albnora skal på barsel til juli. Mød Albnora her

Vi ser gerne, at du kan starte allerede d. 1. maj 2024, så vi kan sikre en grundig overlevering.

Arbejdstiden er mandag til fredag i tidsrummet 08.30 – 16.30.

Løn: efter kvalifikationer.

Lokation: Vester Farimagsgade 15, 1606 København.

Er du klar til at være med til at finde stjernekandidater? Så send os din ansøgning i dag!

Notér gerne dine erfaringer med Excel samt annoncering på sociale medieplatforme i din ansøgning.

Virksomheden

I Danmark består Edda Group af virksomhederne Moment, PVB, Kavaleriet og Chabber. Derudover er Edda Group til stede i både Norge og Sverige. Vores ambition er at blive Nordens førende formidler af fleksibel arbejdskraft, og det skal ske gennem ordentlige forhold for både vikarer, medarbejdere og kunder.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.