Produktionsmedarbejder til metalvirksomhed

Opslået: 24-07-2023, job nr. 184452

Har du lyst til at arbejde i metalbranchen som produktionsmedarbejder? Så har vi jobbet til dig i en produktionsvirksomhed inden for metalindustrien ved Herfølge-området.

Sjælland
Vikariat
Fuldtid
28-08-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

For en metalvirksomhed i Herfølge-området søger vi en støber- og produktionsmedarbejder til deres produktion.

Det er en fuldtidsstilling med henblik på en fastansættelse, hvorfor du skal kunne se dig selv i stillingen på lang sigt.

Om dig:

Vi er på udkig efter dig, der ønsker at indgå i et større og stabilt team i produktionen. Du kan sagtens søge denne stilling, selvom du ingen erfaring har fra tidligere arbejde. Du vil nemlig få den nødvendige oplæring i produktionen og støbeteknik, så du er godt klædt på til arbejdsopgaverne. Du går engageret til dine arbejdsopgaver, og lægger vægt på at være en stabil og pligtopfyldende medarbejder. Vigtigst af alt er, at du har lysten, viljen og motivationen til at arbejde som støber.

Om virksomheden / jobbet:

Du vil blive en del af et velfungerende og professionelt team, hvor der spredes god stemning og positiv energi blandt alle medarbejdere, hvorfor vi forventer, at du kan bidrage med selvsamme. Teamet er kendetegnet ved et godt fællesskab, god stemning og fri omgangstone blandt medarbejderne, og arbejdsdagen er kendetegnet ved samarbejdsglæde og højt humør.


Som støber- og produktionsmedarbejder i produktionen, vil dine primære opgaver være metalstøbning samt andre forefaldne opgaver i produktionen. Du kommer til at arbejde i et område, hvor du ikke skal være bange for at blive beskidt eller tage fat. Der er også højere temperaturer, når du arbejder inde i afdelingen, hvor der støbes, hvorfor du skal være indstillet på dette. Du kan se frem til nogle aktive arbejdsdage med varierede arbejdsopgaver. Kvalitet er et centralt omdrejningspunkt i arbejdet, og du spiller derfor en afgørende rolle i at bevare dette.

Vi tilbyder dig en god arbejdsplads, som er stabil, professionel, motiverende, uformel og præget af holdånd.

Praktisk

Du tilbydes en ansættelse med opstart hurtigst muligt. Vi anbefaler dig derfor at sende os din ansøgning med det samme.

Arbejdstiden er fra kl. 07.00 til 15.00 mandag til fredag.

Stillingen er med henblik på en fastansættelse.

Lønnen er 140 kr./t. + 7% i fritvalgskonto.

Virksomheden

Metalvirksomhed, som arbejder med emner inden for metalindustrien.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.