Order Admin Team Lead søges til Askalon i Søborg

Opslået: 11-05-2023, job nr. 184279

Er du administrativt orienteret? Brænder du for at sikre en ensartet og succesfuld ordreproces, er du digitalt orienteret og drives du af at tage ansvar som teamleder?

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
30-06-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

På vegne af Askalon søger Moment en Order Admin Team Lead til deres kontor i Søborg.
Du bliver en del af et mindre team bestående af 12 engagerede medarbejdere, som drifter virksomhedens danske afdeling. Virksomheden som helhed præges af en åben kultur, hvor tillid og frihed under ansvar er i højsædet. Askalon er en familieejet virksomhed med hovedsæde i Sverige.

Som Order Admin Team Lead bliver du ansvarlig for at drive Askalons ordreproces, lige fra oprettelse af ordren i systemet til fakturering af leverede ordrer. Samtidig bliver du ansvarlig for et lille team bestående af dig og en anden person. På sigt bliver I måske 3.

Dine administrative opgaver vil blandt andet bestå af:

· Oprettelse af ordrer i ERP-systemet

· Kontrol af priser

· Sende/oprette ordrer hos leverandørerne

· Modtage og sende ordrebekræftelser fra leverandør til kunde

· Kommunikation med kunder om leveringsstatus

· Fakturering af leverede ordrer

Dine ledelsesopgaver vil blandt andet bestå af:

· Distribuering af opgaver indenfor ordreadministrationen

· Drive implementeringen af nyt IT og andre forandringsprocesser

· Agere sparringspartner for IT-udvikling og ledelsen ift. nye initiativer

· Udfordre gængse metoder og processer og komme med forslag til nye

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring med ordreadministration og at du trives med at følge procedurer og faste rutiner. Som kollega er du proaktiv og du tager gerne selvstændigt ansvar for at opgaven kommer i mål. Du er ikke konfliktsky og påpeger således når en ordre er mangelfuld. Desuden er det en fordel hvis du har erfaring med ERP-systemer (Gerne Visma) eller kendskab til den tekniske branche

Derudover er det en forudsætning at du kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Praktisk information

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med opstart d. 1. august – eller før hvis det passer dig bedst. Der er mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage, som du selv planlægger og der er også fleksible mødetider.


Ansøg nu

Moment varetager den indledende samtaleproces, hvorefter der vil afholdes to runder af samtaler sammen med Askalon. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Virksomheden

Askalon AB har hovedkontor og servicecenter på Hammarö udenfor Karlstad, samt salgskontorer i København og Esbjerg i Danmark. Askalon er aktiv i Sverige, Finland, Danmark og Island.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.