Leder til vedligeholdelsesteam hos Nordic Sugar

Opslået: 19-05-2023, job nr. 182759

På vegne af Nordic Sugar Nykøbing F. søger vi en teknisk og faglig dygtig arbejdsleder til at lede teamet på 15 personer og sikre det gode vedligehold på fabrikken.

Sjælland
Fastansættelse
Fuldtid
19-06-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Leder til vedligeholdelsesteam hos Nordic Sugar

På vegne af Nordic Sugar Nykøbing F. søger vi en teknisk og fagligt dygtig arbejdsleder, til at lede teamet på 15 personer samt sikre det gode vedligehold på fabrikken.

Nordic Sugar er en verdensførende leverandør og producent, af sukker fra sukkerroer og -rør. I Danmark er de blandt andet kendt for Dansukker-mærket, og de har fabrikker i Nakskov og Nykøbing F. Samtidig er de en del af tyske Nordzucker Group, der har fabrikker i hele Europa og endda også i Australien.

Vi tilbyder:

Hos Nordic Sugar vil du få et alsidigt og afvekslende job, der indeholder alt lige fra ledelse og udvikling af dine medarbejdere, til problemløsning inden for stort set alle tekniske problemstillinger.

Du vil være omgivet af kompetente, engagerede samt inspirerende kolleger, og du vil få rig mulighed for at udvikle dig samt påvirke din egen hverdag, jobindhold og karriere.

Der tilbydes desuden en konkurrencedygtig løn, pension, helbredssikring, gode kantineforhold og personaleklubber.

Om jobbet:

Et grundvilkår for jobbet er, at sukker produceres fra ultimo september til ultimo januar – når høsten af sukkerroer er i hus - og her kører fabrikken på fuld kapacitet døgnet rundt. Resten af året, altså forår og sommer, står fabrikken stille og alt forberedes til produktionen (kampagnen) igen starter til ultimo september. Man kan derfor tale om, at der er to jobbeskrivelser for dette job; én som gælder under kampagne og én som gælder i mellemkampagne.

Under kampagne

Som leder for ét af fabrikkens fire vedligeholdelsesteams, er det dig, dine medarbejdere og kolleger, som sikrer driften døgnet rundt og dermed optimal udnyttelse af fabrikkens kapacitet. Dette betyder i perioden imellem ultimo september og ultimo januar, at du kommer til at arbejde på skiftehold og på 12-timers vagter. Der vil være særskilt kompensation for denne indsats.

I mellemkampagne

I mellemkampagnen ændres fokus fra drift til udvikling og forberedelse. Her klargør man fabrikken til den næste kampagne, men det er også her du sikrer medarbejderudvikling og en lang række andre opgaver.

Af disse kan nævnes:

  • Indkøb af reservedele
  • Investeringer
  • Projekter
  • Procesoptimering
  • Planlagt vedligehold
  • Budgetter

Du vil indgå i en række tiltag omkring grøn omstilling, optimeringer af planlagt vedligehold og processer, samt involvering i investeringer på fabrikken. Du bliver budgetansvarlig for egen afdeling.

De tekniske ansvarsområder dækker alt lige fra el, herunder også højspænding og mekanik til hydraulik og pneumatik.

Om dig:

Vi forestiller os at du er uddannet maskinmester, da dette skaber et stærkt fundament inden for både el og mekanik. Du kan også sagtens have tilegnet dig disse kompetencer på andre måder.

Du er en fremragende kommunikator, nyder at interagere med kolleger og i det hele taget på tværs af organisationen.

Yderligere ser vi følgende kompetencer som hensigtsmæssige:

  • Du kan begå dig i krydsfeltet mellem ledelse og teknik
  • Solide analytiske evner
  • Gode planlægningsevner og formår at prioritere opgaver i forhold til afdelingens mål og ressourcer
  • Erfaring med indkøb, økonomi og andre administrative opgaver
  • Kendskab til overenskomster og generelle regler omkring arbejdsmarkedsforhold
  • Dansk og engelsk i både skrift og tale

Når du sætter retningen, følger folk efter da du evner at motivere dem omkring dig, samt skabe rammerne for succes hos jer alle.

Du er desuden en habil bruger af IT og særligt MS Office. Kender du også til SAP vil dette være en klar fordel.

Det praktiske

Rekrutteringsprocessen varetages af Moment A/S på vegne af Nordic Sugar og har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Allan Rønne Gudbergsen, på tlf. 3114 6728.

Vi afholder samtaler løbende og processen indledes med en kort introduktion og forventningsafstemning på telefonen.

Virksomheden

Nordic Sugar er en verdensførende leverandør og producent af sukker fra sukkerroer og -rør. I Danmark er de blandt andet kendt for Dansukker-mærket, og de har fabrikker i Nakskov og Nykøbing F. Samtidig er de en del af tyske Nordzucker Group, der har fabrikker i hele Europa samt endda i Australien.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.