Financial Controller til Moment i København

Opslået: 24-02-2023, job nr. 182487

Til Moment A/S søger vi en engageret og erfaren kollega. Er det dig?

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
26-03-2023
Ansøgningsfristen er overskredet. Se vores andre ledige stillinger her.

Moment er på en vild vækstrejse, og vi er på rekordtid blevet Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau, men vi er slet ikke færdige endnu. Vi er et hus fyldt med ideer og høje ambitioner, og vi nøjes aldrig. I rollen som Financial Controller hos Moment, får du en unik mulighed for at blive en vigtig profil i en virksomhed med fuld fart på.

Vi tilbyder:

Du vil opleve en flad struktur, hvor alle er i øjenhøjde med hinanden, vi leder ud fra et tillidsprincip, og hvor vi tror på, at vores kolleger gør deres bedste, hver dag.

I Moment er vi drevet af vores værdier passion, ansvarlighed og samarbejdsglæde. Vi kan godt lide at være sammen, og det skal være sjovt at gå på arbejde – også når vi har rigtig travlt.

Du kommer til at indgå i et dynamisk team med spændende og varierende arbejdsopgaver, og hvor du får mulighed for at præge rollen på din egen måde. Moment er en virksomhed, hvor mulighederne er mange, og i samarbejde med dit team vil du i denne rolle få rig mulighed for at udvikle din person, karriere og netværk. Som ny medarbejder og kollega i Moment vil du opleve imødekommenhed og hjælpsomhed hele vejen rundt og en fælles interesse i, at DU skal lykkes, for at vi alle kan lykkes som hold og organisation.

Velkommen til Moment.

Om jobbet:

Vores finansfunktion er ansvarlig for hele Moment Group, som omfatter flere selskaber. Du bliver en del af et team på 5-6 personer, som håndterer både debit, kredit og løn, og hvor du så indtager rollen som Financial Controller. Du får reference til vores Finance Manager. I huset finder du desuden 90 andre kolleger fra øvrige stabsfunktioner og forretningen, som du vil komme til at arbejde bredt sammen med.

Vigtige ansvarsområder:

  • Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsrapporter for Moment Group
  • Deltagelse i udarbejdelse af budgetter
  • Løbende rapportering til ledelsen
  • Videreudvikling af interne processer – herunder udarbejdelse af procesbeskrivelser
  • Sikre overholdelse af relevante moms- og skatteregler
  • Supportere daglige opgaver i teamet såsom pengestrømme, betalinger, løn, bogføring & P&L
  • Likviditets- og økonomistyring Optimering & automatisering af nøgleprocesser

Om dig:

Du kunne sagtens komme fra revisionsbranchen, men vi er åbne overfor flere forskellige indgange til et job som dette. Det vigtigste er, at du har minimum et par års erfaring fra en lignende rolle og gerne i et større selskab med flere juridiske enheder.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Er struktureret i din måde at arbejde på, og du udviser stor selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Har en proaktiv tilgang, og du bidrager til at sikre, at vi er godt med i forhold til diverse deadlines
  • Har stærke analytiske kompetencer
  • Har høj arbejdsmoral med "sense of urgency"
  • Er superbruger i Excel og har kendskab til BI-værktøjer
  • Er imødekommende og serviceminded
  • Deler Moments værdier omkring passion, samarbejdsglæde og ansvarlighed

I Moment arbejder vi med NAV, så det vil være en fordel, hvis du kender dette og/eller Business Central. Vi vil ligeledes foretrække, at du kender til IFRS. Du skal beherske dansk til fulde og være komfortabel med at tage dialoger på engelsk.

Det praktiske:

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Rønne Gudbergsen, Recruitment Director på 3114 6728. Vores kontor i København ligger på Vester Farimagsgade 15, lige overfor Vesterport station.

Vi håndterer løbende ansøgerne, da vi søger en medarbejder med opstart hurtigst muligt. Jobbet tages ned, når rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden

Moment er Danmarks førende vikar- og rekrutteringsbureau. Vores ambition er at være en førsteklasses arbejdsplads med en sund og stærk kultur, samt gode forhold for både vores vikarer og vores dygtige medarbejdere. Vi har syv kontorer i Danmark og tæt på 200 engagerede kolleger.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.