Regnskabsansvarlig bogholder til Lebara Mobile

Opslået: 08-02-2023, job nr. 182208

Til Lebara Mobile i København søger vi nu en bogholder til et attraktivt job, hvor man indgår i et lille team, får masser af ansvar og en alsidig hverdag.

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
10-03-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Du tilbydes

Hos Lebara Mobile bliver du en del af en virksomhed i vækst og med gode resultater. Din rolle er afgørende for deres fortsatte succes og du vil få rig mulighed for at påvirke egen hverdag og udvikling samt virksomhedens resultater. Du indgår i en professionel, men uformel og flad organisation med en humoristisk omgangstone og sociale arrangementer. Der vil desuden være mulighed for delvist hjemmearbejde.

Du tilbydes desuden konkurrencedygtige vilkår og aflønnes efter kvalifikationer.

Om jobbet

Som bogholder bliver du regnskabsansvarlig og en del af et team på 4 personer, som naturligvis hjælper hinanden med de daglige opgaver. I dagligdagen får du væsentlig indflydelse på drift og udvikling af regnskabsfunktionen, og din rolle er både synlig i organisationen og central i Lebaras succes. Stillingen refererer til økonomichefen for Lebara i Danmark.

Vigtigste ansvarsområder:

  • Finans, daglig bogføring, betalinger, afstemninger, moms, periodisering, hensættelser mv.
  • Likviditetsstyring / cash-flow.
  • Debitor- og kreditorstyring.
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab, klargøring til revisor.
  • Lønkørsel til ca. 20 medarbejdere.
  • Div. rapportering.
  • Deltagelse ved budgetlægning og forecast.

Du skal forvente, at ca. 50% af din tid vil gå med de traditionelle regnskabsmæssige opgaver, 25% på opgaver inden for planlægning og forecasts og de sidste 25% af din tid vil være til projekter på tværs af organisationen, hvor dine kompetencer kan bringes i spil.

Du kommer til at arbejde i Dynamics365 FO og AX. Løn køres i Dataløn.

Om dig:

Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling, hvor du i en årrække har haft ansvar for regnskabet i et eller flere selskaber. Du kan arbejde selvstændigt, har forretningsforståelse og evner at bevare det gode overblik. Du har struktur og selvdisciplin nok til at kunne planlægge din tid og dine opgaver og du trives med fleksibilitet og dynamik i hverdagen.

Udover dine faglige kompetencer, har vi her identificeret en række andre væsentlige kompetencer:

  • Kvalitetsbevidst og omhyggelig.
  • Nysgerrig og kompetent sparringspartner.
  • Følger opgaverne til dørs.
  • Interesserer dig for udvikling og optimering.
  • Pragmatisk og omstillingsparat.
  • Analytisk og systematisk.

Det praktiske

Rekrutteringsprocessen varetages af Moment A/S på vegne af Lebara Mobile og har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan Rønne Gudbergsen på tlf. 31146728.

Vi afholder samtaler løbende og processen indledes med en kort introduktion og forventningsafstemning på telefonen.

Virksomheden

Lebara Mobile er en del af en international koncern med flere tusinde medarbejdere i flere lande. Det danske selskab, som er i rivende udvikling, sælger overvejende sine løsninger online og gennem dagligvarehandlen. Virksomheden oplever vækst og kan fremvise gode og stærke resultater. Kontoret er centralt beliggende i København med gode parkeringsforhold og tæt på togstation.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.