Friske eksamensvagter søges til Sydsjælland

Opslået: 07-02-2023, job nr. 182162

Er du ansvarsbevidst, tålmodig og god til at holde overblik? Så tilbyder vi et attraktivt og anderledes job som eksamensvagt på Sydsjælland.

Sjælland
Vikariat
Deltid
07-03-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Vi tilbyder dig muligheden for at blive del af et dynamisk team, hvor du er med til at sikre, at eleverne får en god eksamensoplevelse. Det at være til eksamen kan være en stressfuld situation, og du kommer derfor til at løfte en vigtig opgave ved at sikre, at eleverne får den hjælp de har behov for, samtidigt med at regler og procedurer overholdes.

Dine arbejdsopgaver ved skriftlige eksaminer kan blandt andet indebære følgende ansvarsområder:

  • Tjekke at alle elever er mødt op til eksamen
  • Uddele opgaver og papir under prøven
  • Starte eksamen ved at læse op fra manus
  • Følge elever på toilettet
  • Modtage og registrere elevernes besvarelser
  • Sørge for at eleverne overholder de gældende regler om hjælpemidler

Du kan også få tildelt gangvagter, hvor jobbet i højere grad er fokuseret på at holde ro omkring lokalerne.

Din profil

Du bliver del af et positiv og engageret team, der har en serviceminded tilgang til eleverne samtidigt med, at procedurer og regler tages alvorligt.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du er studerende på en videregående uddannelse. Det betyder nemlig, at du selv har været igennem flere eksaminer og kender procedurerne i forbindelse hermed.

Den rette kandidat til jobbet skal kunne svare ja til følgende:

  • Du møder til tiden og er velforberedt
  • Du udviser tolerance og myndighed overfor eleverne
  • Du kan arbejde i februar og marts

Jobbet som eksamensvagt kræver din fulde opmærksomhed. Derfor forventer vi også, at du er fokuseret, når du er på skolen og tager ansvar for dine opgaver.

Arbejdstid & løn

Vagterne vil primært ligge i tidsrummet kl. 07.30-18:00

Lønnen er 135 kr. i timen.

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Videointerviewet skal gennemføres for at komme i betragtning til stillingen. Er du, på baggrund af videointerviewet, fortsat et match, vil vi kontakte dig med henblik på en telefonisk samtale. I den forbindelse vil vi også præsentere dig for de skoler, der er mulighed for at blive eksamensvagt på.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden

Primært gymnasiale uddannelser samt VUC. Mulighed for at arbejde på flere forskellige skoler i dit område

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.