Truckfører til fleksibelt lagerarbejde

Opslået: 06-02-2023, job nr. 182130

Har du truckkort og søger du et job i Odense, hvor du bliver en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser? Så tag et kig her!

Fyn Øer
Vikariat
Deltid
06-03-2023
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Til Lemvigh-Müller i Odense søger vi en truckfører med gå-på-mod, som i løbet af sin arbejdsdag vil indgå i et godt socialt miljø og sammen med sine kollegaer være med til at sikre den høje kvalitet.

Stillingen er til en stor stål- og teknikgrossist, hvor varer hver dag bliver pakket og sendt ud til kunder i hele landet. Du kommer til at hjælpe i flere afdelinger, hvor du vil udføre både truck- og non-truck opgaver, heriblandt pluk/pak. Da nogle af opgaverne udføres med truck, er det et krav, at du har truckcertifikat og kørekort B. Derudover er det en fordel at have lagererfaring og gerne erfaring med truckkørsel, herunder specifik erfaring med kørsel på rækketruck.

Notér meget gerne i din ansøgning hvor meget erfaring du har med både lagerarbejde og truckkørsel.

Din profil

  • Du kan lide fysisk arbejde, og går altid engageret til dine arbejdsopgaver.
  • Du er god til at bevare overblikket, og er vant til at arbejde effektivt efter procedurer.
  • Det er altafgørende, at du er en stabil og pligtopfyldende medarbejder, der er en god kollega.
  • Du kan se dig selv i jobbet i minimum et år.

Arbejdstider og løn

Du skal kunne arbejde 2-5 dage om ugen. Arbejdstiden er varierende, men vil typisk ligge i tidsrummet 08.00-21.00 med blandede mødetider mandag - fredag. Du har selv stor indflydelse på dine vagttider og planlægger ud fra din egen kalender. Du bliver ansat til en deltidsstilling med mulighed for at få mange timer.

Man skal ligeledes være indstillet på at få tilkaldevagter.

Vi søger en ny medarbejder med opstart hurtigst muligt. Oplæring er af fire dages varighed som ligger tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i den pågældende uge.

Lønnen er 126,20 kr. i timen (inklusiv 7% i Frit valgs Lønkonto og 2 kr. i trucktillæg). Derudover udbetales 8% i pension (efter 3 måneder).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Virksomheden

Du kommer til at arbejde hos landets største stål- og teknikgrossist, hvor trivsel er i fokus. Lemvigh-Müller brænder for at skabe bedst muligt arbejdsmiljø med varierende opgaver og udviklingsmuligheder. Du vil være omringet af dedikerede medarbejdere og andre vikarer, der er en integreret del af virksomheden.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.