Medarbejdere til Unisports trykkeri nær Køge

Opslået: 18-01-2023, job nr. 181710

Har du interesse for fodbold? Vil du være med til at trykke print på fodboldtrøjer og sportsudstyr til Unisports mange brugere? Så har vi en spændende mulighed til dig her.

Sjælland
Vikariat
Deltid
05-02-2023
Ansøgningsfristen er overskredet. Se vores andre ledige stillinger her.

Jobbet

Unisport har travlt, og vi er derfor på udkig efter flere kompetente medarbejdere, som vil blive en del af Unisports trykkeri. Din primære arbejdsopgave består i at trykke print på fodboldtrøjer, træningstøj, udstyr osv. til Unisports mange brugere - Herunder forberedelse af tryk i form af udskæring. Du får derfor en vigtig rolle i nogle travle dage, hvor du får indflydelse på, at en masse kunder får en god oplevelse.

Din profil

Hos Unisport vil vi gerne have medarbejdere, som tager ansvar, viser selvstændighed og er dedikerede. Du skal trives med at arbejde effektivt, og kunne navigere i nogle travle arbejdsdage, hvor din energi og gå-på-mod skinner igennem. Du har erfaring med brugen af PC, og har et godt kendskab til fodboldudstyr og specielt fodboldtrøjer. Det er derudover vigtigt, at du trives med rutinepræget arbejde. Vi ser gerne at du er detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og præcis, da dette er kompetencer der skal i spil i en stilling som denne. Det er ikke et krav at have erfaring med trykkeri, men det er en fordel.

For os er det altafgørende, at du er en stabil medarbejder, der sætter en ære i at møde til tiden og være en god kollega.

Det praktiske

Opstart:

Hurtigst muligt.

Arbejdstider:

Daghold: Kl. 07.00-15.00 i hverdagene samt weekender fra 08.00-16.00.

Aftenhold: Kl. 15.00-23.00 i hverdagene samt weekender fra 08.00-16.00.

Der kan forekomme både faste- og tilkaldevagter.

Løn:

Efter gældende overenskomst.

Transport:

Unisports lager ligger ca. 3,5 kilometer fra Køge Nord Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede. Vi anbefaler derfor, at du – inden du søger stillingen undersøger dine transportmuligheder.

Ansættelsesprocessen:

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi enten sende dig et link til et videointerview eller afholde et telefonisk interview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål og skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet.

Vi kontakter løbende kandidater, så skynd dig at sende en ansøgning og et CV allerede i dag – vi sidder klar til at lære dig at kende!


Virksomheden

Unisport er en dansk virksomhed, som sælger fodboldudstyr og sportsmode. Unisport blev stiftet i 1995 og startede ud med at sælge fodboldtrøjer fra hele verdenen. Siden da har Unisport udvidet sit sortiment med fodboldstøvler, fodboldgear og sportsmode.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.