Lagermedarbejdere til Unisports daghold

Opslået: 30-09-2022, job nr. 178312

Unisport har travlt, og vi søger derfor medarbejdere til deres lager i Albertslund. Vil du med på dagholdet? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
11-10-2022
Ansøgningsfristen er overskredet. Se vores andre ledige stillinger her.

Jobbet

Unisport har travlt, og vi er derfor på udkig efter flere friske medarbejdere til at plukke og pakke webshopordrer på lageret, der bestilles af forbrugere fra hele Skandinavien. Ligeledes vil der være mulighed for at varetage andre småopgaver løbende. Du vil blive en vigtig spiller på holdet, hvor du får indflydelse på, at en masse kunder får en god oplevelse. Der vil i forbindelse med opstart være en grundig introduktion til arbejdsopgaverne. Du skal trives i en travl hverdag, hvor deadlines altid er stramme. Tonen er uformel og frisk samtidig med, at man godt ved hvornår der er travlt, og hvornår der er plads til sjov. Unisport er en arbejdsplads med højt til loftet.

Vi tilbyder dig, at du:

- Bliver en del af ungt og friskt team.

- Får en aktiv arbejdsdag.

- Får masser af ansvar.

Din profil

Hos Unisport vil vi gerne have medarbejdere, som kan arbejde fokuseret, er selvstændige og dedikerede. Det er ikke et krav at have lagererfaring, men det er en fordel. Vigtigst er det, at du trives med at arbejde effektivt og kan navigere i nogle travle arbejdsdage, hvor din energi og gå-på-mod skinner igennem. Vi tilbyder dig en god arbejdsplads, som er professionel, motiverende, uhøjtidelig, er præget af samhørighed og en sund vinderkultur. Vi forventer, at du kan arbejde fuldtid.

Arbejdstider og løn

Opstart: Hurtigst muligt.

Arbejdstider: Kl. 08.00-16.00 i hverdagene samt søndag fra 08:00-16:00.

Løn: Efter gældende overenskomst

Unisport flytter til nye store omgivelser i Lille Skensved, Køge, til november. Du skal derfor være indforstået med, at vikariatet i Albertslund ophører i slutningen af oktober, men der er rig mulighed for at flytte med til de nye store omgivelser i Køge.

Søg jobbet

Interesseret? Klik på 'Søg dette job' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Virksomheden

Unisport ligger placeret i Albertslund. Her bliver du en del af et effektivt og sporty arbejdsmiljø, hvor god stemning og godt fællesskab er en del af arbejdsdagen.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.