Bliv en del af vores webshop-team hos Matas

Opslået: 14-09-2022, job nr. 177631

Fleksible arbejdstider i et aktivt og sjovt arbejdsmiljø. Lyder det som noget for dig? Så har vi jobbet! Matas i Humlebæk søger deltids medarbejdere til deres webshop

Sjælland
Vikariat
Deltid
30-09-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.
For english press here.

Matas er en af landets førende butikskæder, som både forhandler varer i butikkerne og online. Matas' kunder skal have den bedste oplevelse, når de shopper online, og derfor vil vi gerne sætte det helt rigtig dream team. Og vi har brug for dig!

Som kommende medarbejder i webshoppen hos Matas, skal du være med til at sikre, at kunderne får en god oplevelse med deres onlinekøb. Du bliver en del af et sjovt, ungt team, hvor omgangstonen er sjov og hyggelig, der er tårnhøjt til loftet og frihed under ansvar.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive at plukke og pakke varer, som Matas’ kunder har bestilt online. Helt konkret skal du ekspedere en masse forskellige produkter og sikre, at alt bliver plukket og pakket korrekt. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver ordentligt oplært, så du er klædt godt på til jobbet. I mindre travle perioder, kan der forekomme andre ad-hoc-opgaver i afdelingen.

Vi kan tilbyde et fysisk aktivt job på en meget fleksibel arbejdsplads, hvor du selv opretter vagter i det tidsrum du ønsker (dog min. 2 om ugen). Du får en dagligdag, hvor du kommer meget rundt på gulvet i løbet af din vagt. Til gengæld kan du spare fitnessabonnementet og i stedet blive en del af et team med et godt socialt arbejdsmiljø med en masse andre unge og arbejdstider, som du kan passe ind i din ellers travle hverdag.

Det praktiske

Arbejdstiderne er: 
Mandag til fredag i tidsrummet 07.00-20.15. (Man opretter selv vagtønsker i det tidsrum man ønsker, undtagen i uge 47, hvor der er tre faste arbejdstider.)        
Lørdag og søndag fra 08.00-16.00

Du vil få tildelt både faste- og tilkaldevagter.

Vi forventer:

  • Du kan lægge min. 2 vagtønsker om ugen
  • Du kan arbejde fuldtid i uge 47 (Black Friday Week)
  • Du kan se dig selv i stillingen i min. et år
  • Du er en god kommunikator

Matas’ webshop ligger 3,5 kilometer fra Humlebæk Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede. Vi anbefaler derfor, at du – inden du søger stillingen – undersøger dine transportmuligheder.

Ansættelsesprocessen:

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål og skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet. Hvis vi herefter fortsat vurderer, at du er et godt match, så vil vi invitere dig til et informationsmøde, hvor du vil høre mere om stillingen, og vi kan lære dig endnu bedre at kende.

Bliver du ansat, skal du være forberedt på, at der vil være to betalte oplæringsdage, som du skal kunne deltage på.

Løn:

123,92 kr. i timen + tillæg i aftentimerne og weekenden samt 7% i fritvalgsordning og 8% i pension.

Vi kontakter løbende kandidater, så skynd dig at sende en ansøgning og et CV allerede i dag – vi sidder klar til at lære dig at kende!

Virksomheden

Matas er én af landets førende butikskæder, som både forhandler varer i butikker og online. Du vil komme til at arbejde for deres webshop, hvor du skal være med til at sikre, at kunderne får deres produkter og en god oplevelse med deres onlinekøb.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.