Lagermedarbejder på deltid til Agilent i Glostrup

Opslået: 11-08-2022, job nr. 176179

Er du den, vi søger? Vi søger lige nu lagermedarbejdere til en medicinalvirksomhed til pluk og pak med opstart hurtigst muligt.

Hovedstaden
Vikariat
Deltid
24-08-2022
Ansøgningsfristen er overskredet. Se vores andre ledige stillinger her.

Jobbet

Du kommer til at arbejde på et mindre lager i Glostrup, der beskæftiger sig med pluk og pak af mindre produkter. Du vil indgå i et mindre team, hvor humøret er i top, og hvor der bliver løftet i flok. En del af produkterne er på køl, hvorfor du skal være frisk på at tage en ekstra trøje på og opholde dig i et kølerum i ca. 10 minutter ad gangen. Du kan enten blive tilknyttet virksomhedens daghold eller aftenhold alt efter, hvad der passer dig bedst.


Din profil

Vi forestiller os, at du har en god energi og godt humør samt at du er interesseret i at blive en del af korpset i minimum et år. Du skal kunne arbejde to til tre gange om ugen, hvor mandag skal være din faste dag. Derudover skal du være indstillet på, at du kan få en blanding af faste vagter og tilkaldevagter.

Du er grundig i dit arbejde og kan lide at arbejde i et til tider travlt miljø.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med lagerarbejde eller andet fysisk arbejde.
  • Er stabil og arbejdsom.
  • Forstår, taler og kan læse dansk.
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver.
  • Kan arbejde hver mandag.

Arbejdstid og løn

Der er mulighed for at tage vagter inden for følgende to tidsrum:

  • Daghold er mandag-torsdag i tidsrummet 06.30-14.00 og fredag i tidsrummet 07.00-15.00.
  • Aftenhold er mandag-torsdag i tidsrummet 14.00-21.00 og fredag i tidsrummet 10.00-16.30.

Du skal generelt kunne arbejde to til tre gange om ugen og fast kunne lægge et vagtønske om mandagen. Det er en fordel, hvis du også kan arbejde fredage.

Der er mulighed for hurtig opstart, og der er tale om et løbende vikariat.

Lønnen udgør 127,15 kr. i timen + tillæg.

Vi ansætter løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Virksomheden

Virksomheden er en danskbaseret, verdensførende virksomhed inden for kræftdiagnostik. Hospitals- og forskningslaboratorier over hele verden bruger virksomhedens reagenser, instrumenter og software til at stille præcise diagnoser og bestemme den mest effektive behandling af patienter med kræft. Med mere end 1.100 medarbejdere og salgskontorer i over 20 lande, dækker virksomheden hovedparten af det globale marked for patologi.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.