Operations Manager til aftenholdet hos Unisport

Opslået: 10-08-2022, job nr. 176155

Unisport er en af Europas førende online forhandlere af fodboldudstyr og er samtidig en global medieplatform for fodboldrelateret indhold. Vil du med på holdet, så læs mere her?

Sjælland
Fastansættelse
Fuldtid
07-09-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Lad os kridte banen op

Unisport er en virksomhed i vækst, og er nu nået til et punkt, hvor de er vokset ud af de nuværende rammer i Albertslund og søger i den forbindelse en ny træner til aftenholdet, der igennem passion, samarbejdsglæde og effektivisering vil lede teamet op i en højere liga.

I stillingen som Operations Manager på aftenholdet bliver du en del af en virksomhed i vækst, og du vil med dine ledelsesmæssige kompetencer og erfaring være med til at forme virksomheden, arbejdsprocesserne og din egen hverdag.

Du vil have det ledelsesmæssige ansvar for ca. 30 medarbejdere bestående af en blanding af faste medarbejdere og vikarer. Aftenholdets funktion indebærer primært pluk og pak af ordre, samt eventuel håndtering af returvarer og trykproduktionen, således at dagholdets assister bliver tæmmet og driblet sikkert i mål.

Det er en operationel lederstilling, hvor størstedelen af din dagligdag foregår på lageret med medarbejderne med fokus på at sørge for at sikre en optimal ressource- og kapacitetsstyring i den daglige drift på aftenholdet.

Dine ansvarsområder indebærer således følgende;

  • Ledelse af lagermedarbejdere
  • Sikre høj effektivitet på lageret
  • Koordinering og vidensdeling med Outbound og Inbound Manager’s på dagholdet
  • KPI-opfølgning samt udvikling af lageret.

Din profil

Som person er du en stærk leder, der er motiverende og fast i sin ledelsestilgang. Som Operations Manager skal du være klar på at gå forrest, have gennemslagskraft og kunne sætte dig i respekt. Det er vigtigt, at du evner at tænke selvstændigt, kritisk og i intelligente løsninger med henblik på at igangsætte nye løsninger på lageret.

Vi ser, at det er en fordel, at du;

  • Har erfaring fra lager- og logistikbranchen
  • Besidder stærke procesanalytiske færdigheder
  • Har et godt overblik og kan prioritere i opgaver
  • Trives i et travlt arbejdsmiljø, hvor du kan planlægge de gode arbejdsgange og uddelegere opgaver

Du formår ydermere at involvere dine medarbejdere i de forandringsprocesser, der igangsættes, hvormed du får alle med ombord, for ligesom fodbold, så er der tale om en holdpræsentation, når vi skal nå i mål.

Praktisk

Der er tale om en rekruttering, hvor Moment varetager den indledende rekrutteringsproces.

Arbejdstiden er baseret på 37 timer primært placeret mandag-fredag i tidsrummet 14:00-23:00 med mulighed for fleksibilitet, når du er godt kørende i din rolle.

Opstart er hurtigst muligt.

Lønpakken består af en grundløn efter kvalifikationer samt pensionsordning.

Har det fanget din interesse?

Så tøv ikke med at få driblet din ansøgning afsted. Vi indkalder nemlig løbende kandidater til samtale.

Virksomheden

Unisport er en af Europas førende forhandlere af fodboldstøvler, fodboldtrøjer og andet udstyr, og er samtidig en global medieplatform for fodboldrelateret indhold. Med base i København har Unisport siden 1995 serviceret fodboldspillere og fans med de bedste fodboldprodukter og med kyndig vejledning herom. Unisport har datterselskaber i 3 lande og driver 9 webshops i Skandinavien og Nordeuropa. Unisport har eget tekstiltryk hvor både online kunder og en bred vifte af samarbejdsklubber i 4 lande serviceres. Du bliver en del af en fleksibel organisation, hvor nøgleordene er ansvar og tillid og hvor du får gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. Virksomheden er i gang med at flytte den samlede lageroperation til 10,000 m2 moderne lokaler i Køge

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.