Jobbet
Sport 24 har travlt, og vi er derfor på udkig efter flere kompetente og mødestabile medarbejdere. Du vil blive en vigtig spiller på lageret som kommende medarbejder hos Sport 24. Dine primære arbejdsopgaver består i at plukke og pakke varer samt klargøre paller til udsendelse til Sport 24 butikker og outlets. Du vil derudover også have arbejdsopgaver som vil bestå af udpakning, kontrol og registrering af returpakker. Du får derfor en vigtig rolle i nogle travle dage, hvor du får indflydelse på, at en masse kunder får en god oplevelse.
Vi tilbyder dig en god arbejdsplads, som er professionel, motiverende, uhøjtidelig og er præget af samhørighed.
Din profil
Hos Sport 24 vil vi gerne have medarbejdere, som tager ansvar, viser selvstændighed og er dedikerede. Det er ikke et krav at have lagererfaring, men det er en fordel. Det vigtigste er blot, at du trives med at arbejde effektivt og kan navigere i nogle travle arbejdsdage, hvor din energi og gåpåmod skinner igennem.
Derudover ser vi gerne, at:
- Du trives med en fysisk og aktiv arbejdsdag.
- Du har kendskab til palleløfter.
- Du er en stabil medarbejder, der sætter en ære i at møde til tiden.
- Du er pligtopfyldende og har en høj arbejdsmoral.
- Du kan arbejde selvstændigt og følger dine opgaver til dørs.
Arbejdstider
Vagterne kan variere, du skal derfor kunne arbejde i tidsrummet 07.00-18.00 mandag-fredag.
Der kan i perioder være weekendvagter, som man kan byde ind på.
Løn
Timelønnen er 125,93 kr. i timen + fritvalgskonto på 7%.
Transport
Da der er begrænsede muligheder for offentlig transport til lageret, vil det være en fordel, at du har bil, men det er ikke et krav.
Du må meget gerne notere i din ansøgning, om du foretrækker Funder eller Them.
Jobbet er med hurtig opstart, så send os din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.