Ansvarlig driftsleder til stilling i Hørsholm

Opslået: 30-06-2022, job nr. 174514

Er du på udkig efter et job som driftsleder? Har du evt. erfaring fra renovationsbranchen? Så har vi en god mulighed i Hørsholm til dig.

Sjælland
Fastansættelse
Fuldtid
24-08-2022

Spændende stilling i stor koncern

På vegne af vores kunde City Container Danmark A/S søger vi en dygtig driftsleder til en stilling i Hørsholm. City Container Danmark A/S tilbyder moderne løsninger til transport og håndtering af affald og er en moderne virksomhed i stor vækst. Du bliver en del af afdelingen, som afhenter husholdningsaffald for kommuner. Vi tilbyder en lederstilling, hvor du har god mulighed for selv at være med til at forme stillingen og du vil opleve at blive en del af en virksomhed, hvor der både er højt til loftet og hvor stemningen er præget af professionalisme og samarbejdsglæde.

Som driftsleder bliver du en del af driftsafdelingen AHR, som består af ca. 80 medarbejdere og råder over 30 biler til indsamling af husholdningsaffald og til udkørsel af beholdere.


Du kan se frem til en arbejdsdag med følgende opgaver:

Da driftsafdelingen AHR ved City Container A/S de seneste to år vækstet med næsten 100%, er afdelingen i dag vokset sig for stor til kun at have én driftsleder. Der er derfor tale om en nyoprettet stilling, da organisationen tilpasses således, at opgaver og ansvar fremadrettet deles mellem to driftsledere. I denne stilling vil du derfor komme til at varetage den daglige ledelse af de udekørende medarbejdere, mens den nuværende driftsleder, vil have ansvar for administrationen. I vil begge referere til Driftschefen.

Derudover vil du bl.a varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Ledelsesansvar for alle ufaglærte medarbejdere (skraldemænd og beholderchauffører)
  • Ansvarlig for drift af biler
  • Daglig planlægning af mandskab (med hjælp fra administrationen)
  • Driftsmøder med kommunerne
  • Afdelingsregnskab (mandskab og biler)

Succeskriterier for stillingen:

  • Skabe synlige resultater
  • Udvikle en effektiv drift og høj kvalitet
  • Nedbringe omkostninger ved bl.a. lavere fravær og skader på materiel
  • Bidrage med viden og hjælp til øvrige teammedlemmer hvor det er nødvendigt
  • Nedbringe gennemstrøm af medarbejdere  

Derudover er det succeskriterie løbende at sikre en høj medarbejdertilfredshed i en til tider hektisk dagligdag med mange forandringer.

Din profil

Vi søger en engageret og ansvarlig driftsleder, der har min. 3-4 års erfaring med linjeledelse, ideelt set fra renovationsbranchen. Måske har du erfaring med distribution og kommer med en baggrund som kørselsleder eller lignende.

Vi ser derudover meget gerne, at du har erfaring med at afholde afdelingsmøder med mange medarbejdere, har kendskab til overenskomsten ATL og tillidsmandssystemet (3F kultur). Der er vigtigt, at du har en god økonomiforståelse, forstår det gode købmandskab og kan trives med at arbejde i et til tider travlt arbejdsmiljø.

Vi lægger stor vægt på de menneskelige kvaliteter. Som leder er du kendetegnet ved at være rolig, fattet, du udstråler pondus og er god til at tale med alle typer mennesker. Derudover vægtes det højt, at du har gode kommunikative evner og er proaktiv i din arbejdstilgang.

Praktiske informationer

Der er tale om en fuldtidsstilling mandag-fredag med fleksible arbejdstider i tidsrummet kl. 06.00-18.00. Stillingen er en fastansættelse direkte ved City Container Danmark A/S i Hørsholm.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, som indeholder pension og sundhedsforsikring.

Stillingen er med henblik på hurtig opstart. Vi anbefaler dig derfor at sende os din ansøgning snarest.

Er du interesseret?


Klik på 'Søg jobbet' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Virksomheden

City Container beskæftiger sig med miljørigtig behandling af jord og affald samt salg af genbrugs- og naturmaterialer, og kan modtage alle former for affald, herunder beton-, tegl- og asfaltbrokker, brændbart affald samt affald til sortering. Derudover modtages også jord til sortering og kartering samt alle typer af forurenet jord til rensning. RECONOR Group A/S er ejet af den London baserede kapitalfond Agilitas, og koncernomsætningen er ca. 1 mia. årligt og den samlede balance er på ca. 1,3 mia. kr. Der er samlet set 580 medarbejdere i koncernen.MSW er division i City Container Danmark A/S som indsamler husholdningsaffald for kommuner i Danmark. Driftsafdelingen AHR er en del af MSW og tømmer husholdningsafald i Allerød, Hørsholm og Rudersdal.

Om Moment

Moment tilbyder studie-, deltids- og fuldtidsjobs og vikariater inden for IT, finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.