Dit næste job venter på dig her
For vores kunde, Carl Christensen, i Brabrand søger vi en Logistikkoordinator til en nyoprettet stilling med direkte reference og tæt samarbejde med virksomhedens Logistikchef. Du vil blive en del af en stor, international virksomhed, hvor højt humør, glade medarbejdere og tilfredse kunder danner rammerne for arbejdet og det team, du bliver en del af.
Virksomheden ligger vægt på en højt entusiasme fra alle deres medarbejdere, og at man er indstillet på at løfte i flok, når behovet opstår.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:
Som Logistikkoordinator vil din primære opgave blive at assistere Logistikchefen, hvor du kommer med ind over processerne i forhold til lageroptimering, og du skal sammen med vores Logistikchef sikre, at der er styr på de mange opgaver, som opstår i dagligdagen. Dette kan f.eks. være analyse, kvalitet, effektivitet og fragttilbud. Herudover vil du skulle hjælpe med diverse opgaver i relation til personaleadministration.
Dine opgaver vil derudover kunne være følgende:
- Assistere Logistikchefen med planlægning og koordinering
- Udarbejdelse af forskellige slags analyser, f.eks. fragtanalyser, kvalitetsanalyser mv.
- Drift-optimeringer
- Indhentning af tilbud
I opstartsfasen vil du naturligvis modtage grundig introduktion til arbejdsopgaven og relevante systemer.
Den ideelle til jobbet
Du har en baggrund og/eller uddannelse indenfor logistik, analyser, koordinering og administration. Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring indenfor området er ikke væsentligt.
Ydermere ser vi gerne, at du:
- Elsker at planlægge og få tingene til at gå op i en højere enhed
- Har et godt overblik
- Er systematisk og struktureret i dit arbejde.
- Er ansvarsfuld, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- Har gode excel-kundskaber
Det er ikke et krav at have erfaring fra tidligere jobs, da du vil få den nødvendige oplæring, så du er godt klædt på til at udføre arbejdsopgaverne.
Det praktiske
Der er tale om en ansættelse med opstart hurtigst muligt. Vi anbefaler dig derfor at sende os din ansøgning med det samme.
Lyder dette interessant?
Klik på 'Søg jobbet' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.