Research Consultant til Human Capital Group

Opslået: 24-05-2022, job nr. 172669

Vi søger en Research Consultant i Hellerup til at hjælpe førende virksomheder med at finde nye ledelses, direktions og bestyrelsesmedlemmer.

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
10-07-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Research Consultant med ambitioner

Er du skarp i kortlægning af markeder, analyse af lederroller samt identificering af relevante ledelseskompetencer, og vil du hjælpe førende virksomheder med at finde nye ledelses-, direktions- og bestyrelsesmedlemmer? Så kan du meget vel være den, vi søger til en fastansættelse som Research Consultant hos Human Capital Group.

Som Research Consultant vil du sammen med dit team være med til at rekruttere ledere, direktions- og bestyrelsesmedlemmer til dansk erhvervsliv. Rollen stiller store krav til dine analytiske kompetencer, da du i rekrutteringsprocessen skal forstå kundernes behov og forretning, når du finder og vurderer kandidaternes kompetencer.

Dette indbefatter bl.a.:

  • Kortlægning af markeder
  • Analyse af lederroller
  • Identificering af relevante ledelseskompetencer.

Du bliver løbende trænet i at vurdere industrier, virksomheder og kandidater op imod den enkeltes behov, så Human Capital Group hele tiden lever op til den høje kvalitet, de står for. Du kommer til at arbejde med selvstændige opgaver, men altid som en del af et projektteam hvor du modtager solid support fra en erfaren kollega.

Om dig

Foruden dit analytiske mindset er du relationsskabende, tillidsvækkende og har stærke kommunikative kompetencer. Dette bringer du i spil i din løbende dialog med både kunder og kandidater, så Human Capital Group opretholder deres stærke position i markedet. Meget af din daglige dialog med kunder og kandidater foregår over telefonen, så det er afgørende, at du trives i en udadvendt rolle. Størstedelen af din dialog ud af huset vil være med kandidater.


Dine kvalifikationer er:

  • Du har for nyligt afsluttet en videregående akademisk uddannelse, f.eks. inden for økonomi, ledelse, strategi eller kommunikation.
  • Du har et skarpt mindset og en stærk forretningsforståelse, der gør dig i stand til at sætte dig ind i komplekse arbejdsopgaver.
  • Du har gennem generel interesse opnået et godt kendskab til dansk erhvervsliv, og du holder dig opdateret.
  • Du har en skarp analytisk sans og er i stand til at formulere dig tydeligt på både skrift og i tale.

For at få succes i teamet er det vigtigt, at du er god til at holde overblik på tværs af opgaver og projekter og kan lide at arbejde selvstændigt. Du kan også prioritere, er god til at opbygge relationer og samarbejde internt og med klienterne.

Vi søger dig, der er ambitiøs og ser det som en stor mulighed at komme i mesterlære i en af nordens førende managementkonsulentvirksomheder, hvor du på sigt kan udvikle dig til en af de bedste executive search-partnere i Danmark.


Herfra

Moment varetager den indledende del af rekrutteringsprocessen, hvorfor du i første omgang vil blive kontaktet af Moment, hvis vi ønsker at tage dig i betragtning til jobbet. En eventuel 1. samtale vil blive afholdt hos Moment. 2. samtale afholdes hos Human Capital Group på kontoret i Hellerup. 

Virksomheden

Human Capital Group beskæftiger sig med executive search, management assessment og management audit inden for udvalgte brancher og stillingstyper på direktions-, funktionsdirektør- og specialistniveau. Human Capital Group er medlem af det internationale netværk IIC Partners. Gennem IIC Partners betjener de kunder globalt fra mere end 50 kontorer, går sammen om specifikke opgaver og samarbejder løbende om branchetrends, teknologi og talentudvikling.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.