Studentermedhjælper til DLIMI i København

Opslået: 20-05-2022, job nr. 172534

Er du studerende og drives af arbejdet med data? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til en spændende stilling hos DLIMI i København.

Hovedstaden
Fastansættelse
Studiejob
07-08-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som Studentermedhjælper hos DLIMI vil det være din fornemmeste opgave at bistå med hjælp til forskelligartede projekter i Market Access-teamet. Market Access vedrører håndteringen af de barrierer, som ligger på vejen fra, at et lægemiddel bliver godkendt til markedsføring til, at patienten får adgang til behandlingen med lægemidlet.

Du vil i jobbet som studentermedhjælper få til opgave at arbejde med og analysere eksisterende market access processer og sundhedsdata. På baggrund af dette vil du bistå kollegaer til at yde den nødvendige rådgivning og vejledning til relevante virksomheder. Som studentermedhjælper vil du desuden deltage i alle relevante møder og aktiviteter i DLIMI. 

Som studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:

  • Data management og deskriptive analyser
  • Desk research og litteratur gennemgang
  • Faglig og praktisk hjælp til kolleger (Chief Advisors, Senior Consultants & Consultants) i forbindelse med tilbudsskrivning
  • Diverse ad hoc-opgaver efter aftale
  • Medvirke til at skabe et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø.

Teamet, du bliver en del af, består af 4 engagerede medarbejder. LIF-koncernen, som du ligeledes bliver en del af, har en stor gruppe af studentermedhjælpere, hvorfor der hersker et solidt fundament for faglig sparring på tværs.

Din profil

Vi søger dig, der er kandidatstuderende på et studie med relevans for stillingen. Vi forestiller os i denne forbindelse, at du eksempelvis er i gang med en af følgende uddannelser: Økonomi, Folkesundhed, Antropologi, Sociologi, Farmaci eller lignende – det vigtigste er dog, at du er motiveret, og har lyst til at være en del af fællesskabet hos DLIMI.

Som person er du både detaljeorienteret og fokuseret men samtidigt interesseret i omverdenen omkring dig. Derudover søger vi dig, der er vant til og motiveres af arbejdet med data og forståelse af sundhedsvæsenet og som har en struktureret tilgang til netop dette.

DLIMI & LIF

DLI Market Intelligence (DLIMI) tilbyder markedets bedste løsninger indenfor videns baseret data i Life Sciences sektoren, som kan understøtte Pharma industriens virksomheder til at træffe strategiske beslutninger. DLIMI er en uafhængig enhed af Dansk Lægemiddelinformation (DLI). DLI ejes af Lægemiddelindustriforeningen (LIF).

Med over 40 års erfaring fra pharma- og sundhedsindustrien har DLIMI altid den rette kompetence der skal til for at vejlede kunderne bedst muligt. I Rådgivningsdelen af DLIMI er fokus på Advanced Market Research, Real World Data og Market Access, som alle har fokus på at hjælpe virksomheder med analyser, rådgivning og træffe de optimale strategiske beslutninger, som sikrer relevant behandling til patienter i alle nordiske lande.


Praktisk

Der er opstart i stillingen hurtigst muligt, senest 1. august.

Der er tale om en fastansættelse hos DLMI.

Der er tale om en stilling på 15 timer ugentligt, hvor du starter som studentermedhjælper, men på sigt er der potentielt mulighed for fastansættelse. Der vil være fleksibilitet i forbindelse med skema og eksamensperioder.

Kontoret er beliggende på Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø.

Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at søge allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige.


Virksomheden

DLI Market Intelligence (DLIMI) tilbyder markedets bedste løsninger indenfor videns baseret data i Life Sciences sektoren, som kan understøtte Pharma industriens virksomheder til at træffe strategiske beslutninger. DLIMI er en uafhængig enhed af Dansk Lægemiddelinformation (DLI). DLI ejes af Lægemiddelindustriforeningen (LIF). Med over 40 års erfaring fra pharma- og sundhedsindustrien har DLIMI altid den rette kompetence der skal til for at vejlede kunderne bedst muligt. I Rådgivningsdelen af DLIMI er fokus på Advanced Market Research, Real World Data og Market Access, som alle har fokus på at hjælpe virksomheder med analyser, rådgivning og træffe de optimale strategiske beslutninger, som sikrer relevant behandling til patienter i alle nordiske lande.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.