Fuldtidsstilling til webshop i uge 47

Opslået: 13-10-2021, job nr. 158713

Vil du med på holdet hos Matas' webshop i Humlebæk? Vi søger allerede nu engagerede medarbejdere til dette års Black Friday og juleperiode.

Sjælland
Vikariat
Deltid
30-10-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Aktivt job i humørfyldt team

Som kommende medarbejder i webshoppen bliver du en del af et ungt og humørfyldt team, hvor der er tårnhøjt til loftet, frihed under ansvar samt en god og hyggelig omgangstone.

Vi er på udkig efter engagerede medarbejdere, så vi kan stille det helt rigtige dreamteam til dette års Black Friday og den travle juleperiode. Lige nu søger vi medarbejdere, som kan arbejde 10.00-18.00 eller 12.30-20.30 og weekenden fra kl. 08.00 til 16.00.

Derudover er det altafgørende, at du kan se dig selv i jobbet resten af året samt arbejde fuldtid i uge 47, da dette er den travleste uge på året hos Matas' webshop grundet Black Friday.

Fra november måned vil det være muligt at indgå på et daghold fra kl. 07.00 til 15.00, et aftenhold fra kl.15.00 til 23.00 eller et nathold fra kl.23.00 til 07.00. Tag gerne allerede nu stilling til hvilket hold, du ønsker at indgå på til den tid og notér det i din ansøgning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at plukke og pakke ordrer, som landets kunder bestiller online. Konkret skal du ekspedere en masse forskellige varer og produkter og sørge for, at alt er blevet plukket og pakket korrekt, inden kundernes ordrer forlader webshoppen. Du vil selvfølgelig blive grundigt oplært i opgaverne, så du er godt klædt på til jobbet.

Bliv en del af holdet

For at blive en del af holdet hos Matas ser vi gerne, at du har en god ordenssans og går grundigt til værks i dit arbejde. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet samt kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt. Du sætter pris på godt teamwork og bidrager til et højt humør, men du kan også arbejde selvstændigt uden problemer.

Alt det praktiske

Arbejdstider:

Der opstart fra uge 42.

For at komme i betragtning til jobbet skal du som minimum kunne arbejde frem til den 15. december, hvor der er mulighed for en masse vagter. Der kan forekomme tilkaldevagter på enkelte dage.

Det er et krav, at du kan arbejde fuldtid i uge 47.

Der vil være gode muligheder for forlængelse efter december, hvis dette selvfølgelig har interesse.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål til dig. Videointerviewet skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet. Vurderer vi, at du skal videre i processen, inviterer vi dig ind til et informationsmøde her hos Moment i København V.

Transport:

Inden du søger stillingen, vil vi anbefale dig at undersøge dine transportmuligheder, da webshoppen er placeret 3,5 kilometer fra Humlebæk Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede.

Løn:

121,42 kr. i timen + tillæg i aftentimerne og weekenden samt 6% i fritvalgsordning og 8% i pension.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Virksomheden

Matas er én af landets førende butikskæder, som både forhandler varer i butikker og online. Du vil komme til at arbejde for deres webshop, hvor du skal være med til at sikre, at kunderne får deres produkter og en god oplevelse med deres onlinekøb.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.