Jobbet
Der er tale om et job hos vores kunde, DSV, hvor du bliver en del af et stort team, som har fokus på et godt arbejdsmiljø. Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde og gøre en forskel i din arbejdsdag, da man i fællesskab skal være med til at opnå teamets målsætninger. Du skal derfor motiveres af at performe og yde dit bedste, da du vil blive målt på din produktivitet.
Teamet har ansvaret for udpakning af varer og at sikre at de placeres korrekt på lageret. En stor del af arbejdet foregår ved brug af rækketruck og det er derfor et krav, at man har erfaring med dette. Det er vigtigt, at man er proaktiv og er klar til også at tage fat uden brug af truck. Arbejdsopgaverne, som skal løses uden brug af truck, er mere fysisk krævende, og dermed er det vigtigt, at man værsætter kombinationen af fysisk arbejde og brugen af truck.
Hvis du har interesse for innovative løsninger og udvikling, er dette lager det perfekte sted som din kommende arbejdsplads. Det er et helt nyt lager, hvor ét af flere spændende tiltag er, at de har droner, som flyver rundt på lageret.
Din profil
Som person er du produktiv og går altid engageret til dine arbejdsopgaver. Du er detaljeorienteret og leverer et resultat af høj kvalitet. Det er afgørende, at du har en positiv indstilling, er en stabil medarbejder og pligtopfyldende. Derudover sætter du en ære i at møde til tiden.
Arbejdstider og løn
Oplæringen vil finde sted hurtigst muligt - så send os din ansøgning allerede i dag.
Arbejdstiderne er mandag-torsdag 6:00-14:00 og fredag 06:00-13.30.
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!