Kundeservicemedarbejdere til smitteopsporing-Aften

Opslået: 14-07-2021, job nr. 152176

Vil du være med til at gøre en forskel for dine medborgere, og kan du arbejde i aftentimerne i weekenden? Vi søger i øjeblikket kundeservicemedarbejdere til STPS i Kbh. SV.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
03-08-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Stillingen

Til Styrelsen For Patientsikkerhed søger vi i øjeblikket empatiske og imødekommende kundeservicemedarbejdere, der kan arbejde i aftentimerne på weekendholdet hos kontaktsporingsenheden. Der er tale om en fuldtidsstilling med faste arbejdstider lørdag og søndag kombineret med tre af ugens øvrige dag. Du vil derfor også få to sammenhængende fridage.

I jobbet vil du, gennem telefonisk kontakt med borgerne, skulle opspore og informere borgerne om, at de potentielt set kan være smittet med COVID-19 og dermed indgår i en smittekæde.

Udover den telefoniske kontakt med borgeren vil du skulle foretage en registrering af borgerens oplysninger i en database, hvori oplysningerne indlægges.

Din profil

Vi er på udkig efter dig, der har forståelse og empati samt leverer en fantastisk service over telefonen. Du trives i en hverdag med kontakt til mange forskellige mennesker og går aldrig på kompromis med serviceoplevelsen, selvom tempoet er højt. Du har en fleksibel indstilling til skiftende arbejdsopgaver og trives i den opsøgende rolle.

Vigtigst af alt er, at du:

  • Har lyst til at yde sublim service over telefonen
  • Er god til at uddrage essensen af en samtale
  • Forstår det ansvar, der følger med at repræsentere en offentlig myndighed
  • Forstår og taler engelsk, da der er mange udenlandske henvendelser.

For at arbejde hos Styrelsen For Patientsikkerhed skal du give samtykke til, at Styrelsen For Patientsikkerhed må foretage et baggrundstjek.

Arbejdstid, løn og proces

Vi søger medarbejdere til opstart hurtigst muligt -så send os allerede din ansøgning til enten dagholdet eller aftenholdet i dag.

Vikariatet forventes at vare frem til den 31. august 2021.

Vikariatet er på fuldtid med arbejdstid i tidsrummet 14:30 – 22:30 alle ugens dage, hvoraf dine arbejdsdage i weekenden er faste.

Du får to sammenhængende fridage mellem mandag og fredag.

Det er vigtigt, at du ikke har planlagt ferie eller andet fravær i perioden.

Du får en fast timeløn på 159 kr. (Timeløn: 150 kr., samt et overenskomstbestemt tillæg på 6% af din timeløn). Derudover vil du modtage et tillæg på 24,42 kr. i tidsrummet 17:00-23:00 og et weekend- og helligdags-tillæg på 43,67 kr.

Arbejdssted: Teglholmsgade 1 / Vestre Teglgade 9, Bygning I, K og U, 2450 København SV.

Virksomheden

Styrelsen for Patientsikkerhed er en del af Sundhedsministeriet. De fører det overordnede tilsyn på sundhedsområdet, yder sundhedsfaglig rådgivning og arbejder med læring på tværs af sundhedsvæsenet.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.