Jobbet
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem.
På vegne af EVA søger Moment en økonomiprofil til at varetage et barselsvikariat påotte måneder med mulighed for forlængelse. Duvil blive en del afderes lille økonomiteam, som har fokus på høj faglighed og godt samarbejde.
Som økonomimedarbejder har du blandt andre følgende arbejdsopgaver:
- Debitorer/ kreditorer
- Fakturering/ kreditering
- Ompostering
- Registreringer i Navision
- Besvarelse af spørgsmål i relation til regnskabet
- Samarbejde med Statens Administration som udfører en række løn- og regnskabsopgaver for de statslige institutioner.
Derudover har du en bred berøringsflade i hele huset og må forvente ad hoc-opgaver – både som en slags kontrolfunktion men også som servicefunktion, hvor du svarer på spørgsmål fra kollegaer mv. Du vil således få en meget varieret arbejdsdag på EVA.
Du vil indgå i økonomiteamet bestående af tre øvrige medarbejdere, og en kollega vil være tilgængelig for den indledende oplæring og sparring. Du har stor mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag og prioritere arbejdsopgaver selvstændigt.
Om dig
Den rette profil har gerne erfaring fra en økonomifunktion i det offentlige og kender til de statslige systemer, er bekendt med systemet, Navision Stat,og meget gerne IndFak og RejsUd. Vi ser gerne, at du tidligere har varetaget en lignende funktion, og du er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver. Udover god talforståelse og erfaring med økonomi, trives du med selvstændigt arbejde men værdsætter også at være en del af et velfungerende team, hvor du er tæt på dine kollegaer, som du sætter pris på at dele et godt grin med.
- Du har erfaring med Navision (gerne stat)
- Du er detaljeorienteret, men samtidig evner du at have fokus på helheden
- Du arbejder selvstændigt
- Du er servicemindet
- Du er tålmodig og pædagogisk i din kommunikation med kollegaer.
Arbejdstid, løn og proces
Vi tilbyder en tidsbegrænset ansættelse på 25 timer om ugen. Der vil være fleksibilitet i forhold til, om timerne fordeles over fire eller fem ugentlige arbejdsdage. Det vil være muligt at arbejde i toget til Holbæk samt mulighed for en enkelt hjemmearbejdsdag ugentligt.
Opstart i stillingen er den 15. august 2021. Vikariatet løber til den 15. april 2022 med mulighed for forlængelse.
Moment vil stå for første del af rekrutteringsprocessen, hvorefter der vil være en samtale hos EVA i København. Såfremt du er den rette kandidat, vil du blive ansat hos Moment i en tidsbegrænset ansættelse.
Timeløn efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk. EVA flytter fra København til nye, flotte lokaler i Holbæk den 1. august 2021. Beliggenheden er central i Holbæk - 7 minutters gang fra stationen og mulighed for gratis parkering af bil.