Jobbet
Til Knud Larsen Byggecenter beliggende i Hvidovre søger vi en dygtig bogholder, der med sit skarpe øje for detaljen og omhyggelige arbejde vil bidrage til den daglige drift i en afdeling karakteriseret ved høj faglighed, dedikerede- og passionerede medarbejdere.
Som kommende bogholder bliver du en del af en mindre afdeling, hvor du får en essentiel rolle i den daglige drift hos økonomifunktionen, som varetager bogholderiet for en række selskaber. Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, hvoraf du bliver den ene af tre bogholdere. Derudover består teamet af en regnskabsansvarlig og økonomichef, som du kommer til at referere til.
Dine primære opgaver bliver:
- Bogføring af ind- og udbetalinger
- Daglig bogføring af debitorer, kreditorer og finans
- Afstemninger samt månedsrapportering
- Fakturahåndtering og betalinger
Din profil
Vi søger dig, der trives med en hverdag, som primært består af drifts- og rutineprægede arbejdsopgaver. Du trives med arbejdsopgaver hvor temaer som rutine, omhyggelighed og øje for detaljen er centrale. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke af afgørende karakter, men vi ser i stedet gerne at du har solid erfaring, min. 10 år, inden for bogholderi. Derudover forventes det også, at du har arbejdet i Navision, samt er fortrolig med Office-pakken herunder især Excel.
Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, desto bedre er dine muligheder.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Cecilie Cederholm på tlf. 70201835.