Erfaren HR-medarbejder til Fiskeristyrelsen i Kbh

Opslået: 26-03-2021, job nr. 148843

Er du administrativt stærk, god til at have mange bolde i luften, og kan du lide en hverdag, hvor arbejdsopgaverne sjældent er ens?

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
09-04-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Moment søger nu en erfaren og udadvendt HR-profil til et vikariat i Fiskeristyrelsens HR-afdeling. Du bliver en del af et lille HR-team på i alt tre medarbejdere, der varetager en bred vifte af administrative HR-opgaver. Dine primære opgaver vil være centreret omkring den administrative del af Fiskeristyrelsen ansættelser - som for eksempel gennemgang af stillingsopslag, udarbejdelse af løntilbud, kontrakter samt ad hoc-opgaver. Du skal være i stand til, selvstændigt, at håndtere flere opgaver på én gang og prioritere arbejdet.

 

Din profil

Din uddannelsesbaggrund er ikke altafgørende - det er dine kompetencer, erfaring og personlighed, vi går efter. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med det statslige område - herunder særligt statslige overenskomster. Du vil, i rollen, have en bred berøringsflade i organisationen, så det er vigtigt, at du er udadvendt og proaktiv, samt at du evner at stå i spidsen for forskelligartede opgaver uden den store introduktion. Du har et godt drive, er nysgerrig og tør stille de vigtige spørgsmål, samtidig med at du formår at holde øjnene på bolden. Ikke mindst skal du trives med nye udfordringer og være klar på, at det ofte skal gå lidt stærkt.

For at blive en succes i jobbet ser vi gerne, at du:

• Har, som minimum, et par års relevant erfaring – meget gerne fra det statslige område

• Er dygtig til at kommunikere - særligt på skrift

• Arbejder struktureret og har et godt overblik.

Det er meget vigtigt, at du er tryg i at arbejde selvstændigt, da du, efter en kort introduktion til dine opgaver, vil arbejde hjemmefra grundet COVID-19 restriktioner. Du kan altid spørge en kollega, men det er vigtigt, at du selv sørger for at få stillet de nødvendige spørgsmål.

Sidst, men ikke mindst, er du venlig og omgængelig.

 

Arbejdstid, løn og proces

Der er opstart omkring den 12. april, og vikariatet forventes at vare to måneder. Der kan være mulighed for forlængelse.

Vikariatet er fuldtid.

Timeløn efter kvalifikationer

Arbejdssted: Nyropsgade 30 i København og hjemmefra.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Virksomheden

Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.