Journalisering af covid-19 dokumentation

Opslået: 01-10-2020, job nr. 145594

Vi søger detaljeorienterede administrative medarbejdere, der har kendskab til at arbejde med journalisering i ESDH. Der er opstart hurtigst muligt, så søg med det samme.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
09-10-2020
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som journaliseringsmedarbejder hos Rigspolitiet i Politiområdet administrationsstab, vil det være din primære opgave at varetage journaliseringen vedrørende al covid-19-dokumentation, der går ind og ud af huset. Du vil understøtte dokumentationsstaben, der bl.a. har til opgave af journalisere alle dokumenter og mails, der relaterer sig til den samlede covid-19 indsats, ligesom staben leverer materiale til en ekspertgruppe nedsat af Folketinget. Journaliseringen foregår i ESDH WorkZone fra Outlook.

Din profil

Vi ser gerne, at du har erfaring med kontorarbejde, og det er nødvendigt at du behersker dansk på skrift og i tale. Det er et krav, at du kender til at arbejde i ESDH-systemer, og vi ser meget gerne, at du kender til WorkZone.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har et øje for detaljen og er et udpræget ordensmenneske
  • Har lysten til at lære fra dine kolleger og tilegne dig ny viden
  • Har lyst til at indgå i et socialt kontormiljø med en hyggelig omgangstone blandt kolleger

Det er en forudsætning for en ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til graden ”Hemmeligt”.

Det praktiske

Der vil være opstart hurtigst muligt så snart du er blevet sikkerhedsgodkendt. Vikariatet er fuldtid og løber til 31.12.2020.

Arbejdstid: Mandag - onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14.

Timeløn: 180 kr.

Der er betalt frokostpause.

Vi går i gang med rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så send din ansøgning afsted allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

  

Virksomheden

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.