Administrative medarbejdere til Erhvervsstyrelsen

Opslået: 20-03-2020, job nr. 142393

Er du administrativt skarp, og vil du hjælpe danske virksomheder? Vi søger medarbejdere til sagsbehandling i forbindelse med regeringens hjælpepakker.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
02-04-2020
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

På vegne af Erhvervsstyrelsen på Langelinie i København Ø, søger vi administrative medarbejdere. I kølvandet på Danmarks nuværende situation, hvor Corona berører mange danske virksomheder, søger Erhvervsstyrelsen medarbejdere til sagsbehandling. Det drejer sig om sagsbehandling af virksomheders ansøgninger i forbindelse med regeringens hjælpepakker. En stor del af opgaven vil være administrativt betonet - der kan dog også forekomme tidspunkter, hvor du skal være behjælpelig med at passe telefoner.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Modtagelse af ansøgning
  • Gennemgang af ansøgningens dokumentation
  • Oprettelse af sager i Erhvervsstyrelsens system
  • Udformning af skriftligt svar til virksomheder, samt evt. udbetaling af midler såfremt ansøgningen godkendes .

Om dig 

    Vi søger dig, der har flair for administrativt arbejde - gerne fra en videregående uddannelse eller fra tidligere erhvervserfaring. Du er kvik, sætter dig hurtigt ind i nye opgaver og er god til at opfange nye systemer. Det er en fordel, hvis du har god økonomisk forståelse.
    Derudover forventer vi, at du:
  • Er produktiv
  • Har et stærkt servicegen til gavn for virksomhederne
  • Er ansvarsbevidst
  • Er detaljeorienteret.

Praktisk

Der er 2 forskellige opstartsdatoer. Skriv øverst i din ansøgning, hvornår du kan starte. Opstartsdatoer er:

Mandag d. 6. april

Tirsdag d. 14. april

Arbejdstiderne kan variere, da Erhvervsstyrelsen vil sikre, at der ikke er for mange på arbejde ad gangen pga. corona-smittefare. Derfor skal du være forberedt på at arbejde både i dag- og aftentimerne, hvis det bliver nødvendigt. Du skal også kunne arbejde i helligdagene i påsken.

Arbejdstedet er Langelinje Allé 17, København Ø.

Der er tale om et fultidsvikariat på en varighed af 2 mdr., evt. med mulighed for forlængelse.

Du vil få en grundig og præcis introduktion til arbejdsopgaverne, hvorefter det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Du tilbydes en timeløn på 170 kr/t og bliver ansat på HK-overenskomst.

Da der er hurtig opstart, afholder vi telefonsamtaler løbende. Send derfor allerede din ansøgning i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Virksomheden

Erhvervsstyrelsen arbejder for at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed i hele Danmark.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.