Kundeservicemedarbejder til Lakrids by Bülow

Opslået: 18-06-2021, job nr. 151636

Kvalitet og produktet er i højsædet hos Lakrids by Bülow – måske er du selv en fan af den lækre lakrids? Vi har nu en spændende mulighed i deres kundeservice i Hvidovre. Læs her.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
25-06-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som kundeservicemedarbejder hos Lakrids by Bülow er din fornemmeste opgave at supportere slutforbrugerne pr. telefon og mail. Du kommer til at supportere på et verdenskendt og lækkert produktsortiment, og henvendelser kan dreje sig om mange forskellige ting. Du kan derfor godt forberede dig på at lære produktsortimentet rigtig godt at kende – og det er vel ikke helt skidt?

Du kan altså se frem til at sidde med forskellige opgaver, heriblandt:

  • Support pr. telefon og mail til slutforbrugere i hele Norden
  • Opfølgning på ordrer
  • Diverse andet kundeservicerelateret
  • Kommunikation på engelsk med andre eksportmarkeder.

Du bliver en del af et passioneret og dedikeret team, som også prioriterer at holde humøret højt og have det sjovt – også når der er travlt. De er klar til at tage imod dig og give dig en god oplæring i kundeservice.

 Dig

Udover at det er en fordel, at du kan læse og forstå henvendelser fra vores skandinaviske naboer fra Sverige og Norge, så er det også et plus, hvis du kan forstå og kommunikere på tysk. Du vil nemlig få en kollega, som sidder i Tyskland.

 Derudover håber vi at finde dig, som:

  • Har god og solid erfaring med kundeservice
  • Kan trives i forandringer
  • Trives med at sidde på telefonen og tale med mange forskellige kunder
  • Har kendskab til MS Office-pakken
  • Behersker dansk og engelsk - både på skrift og i tale.

Det er ligeledes et plus, hvis du tidligere har arbejdet i Navision. Ellers vil du modtage oplæring heri.

Vi ser gerne, at du har et minimum af ferie planlagt de første to måneder.

Praktisk

Opstart er hurtigst muligt og gerne senest i uge 26.

Arbejdstiden er mandag-torsdag fra kl. 09:00-15:00 samt fredag fra kl. 09:00-14:30 - altså 27 timer om ugen med mulighed for at arbejde op til 37 timer om ugen. Fra slut august vil stillingen være på 37 timer om ugen.

Lønnen er 170 kr. i timen.

Vikariatet forventes at vare til udgangen af 2021 med mulighed for forlængelse.

Vi screener og ansætter løbende - så tøv ikke med at sende din ansøgning.




Virksomheden

Lakrids By Bülow er en virksomhed, der producerer dansk gourmet lakrids, og som ekspanderer internationalt. Vores produkter er solgt via 1.900 Wholesale forhandlere i mere end 25 lande, og vi er repræsenteret i High Profile stormagasiner, som blandt andet KaDeWe, Illum, Harvey Nichols, Selfridges, De Bijenkorf, Dubai Mall, NK, Illums Bolighus og Magasin du Nord. Derudover er vi repræsenteret med 26 egne Retail butikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Finland og Forenede Arabiske Emirater.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.