Projektassistent til Novo Nordisk i Bagsværd

Opslået: 04-02-2021, job nr. 146374

Motiveres du af administrative opgaver og har du flair for hurtigt at danne dig et overblik i en hurtigt skiftende hverdag, så har vi et attraktivt job til dig.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
07-03-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som projektassistent hos Novo Nordisk, bliver det dit primære job at håndtere diverse administrative opgaver i forbindelse med IT-projekter. Du kommer til at støtte det eksisterende projektteam i forskellige arbejdsopgaver og vi forventer at du hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, samt dokumentere det som bedste praksis til genbrug for andre projekter

Du vil i jobbet skulle arbejde med IT-infrastruktur (LCM – Life Cycle Mangement) og du vil i den forbindelse, skulle fokusere på udskiftning og vedligeholdelse af de netværkskomponenter, der er installeret i alle Novo Nordisk bygninger – både nationalt og globalt.

Derudover vil opgaverne bestå af:

• Koordinering mellem diverse interessenter, for at sikre at opgaver bliver udført til tiden

• Sikre at eksterne, der er involveret i projektet, har den rette træning og adgang

• Hjælpe med statusrapportering

• Mange ad. hoc opgaver, da ikke én dag er ens

Det bliver dit ansvar at sikre, at dele af projekterne forløber som planlagt, at deadlines overholdes og at kommunikere med mange forskellige faggrupper. Det er af samme grund derfor essentielt, at du har en proaktiv samt løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, så du altid er på forkant med eventuelle uforudsete udfordringer.

Arbejdsstedet er på Novo Nordisk lokation i Bagsværd. Dog kan der forekomme møder på andre Novo Nordisk lokationer.

Din profil

Vi forestiller os, at den rette kandidat er administrativt stærk og har erfaring med projektorienteret arbejde. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Har du god erfaring med Excel, Outlook og PowerPoint, er det kun en fordel. Derudover betrages det som en fordel, men ikke et krav, hvis du fra tidligere har opnået erfaring med Life Cycle Managment.

Vi ser gerne at:

• Du er vant til at arbejde med stramme deadlines

• Du arbejder systematisk, disciplineret og selvstændigt

• Du kan håndtere mange forskelligartede opgaver på én gang, uden at miste overblikket

• Du er god til at danne nye relationer og trives godt i samarbejdet med forskellige personligheder

• Du har en høj arbejdsmoral og er vedholdende i dit arbejde

Det forventes, at du er velformuleret i tale og på skrift - på dansk og på engelsk.

Arbejdstider og løn

Der er tale om et fuldtidsvikariat med opstart hurtigst muligt - gerne i starten af marts.

Vikariatet forventes at vare i ca. 6 måneder med mulighed for forlængelse. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i jobbet i hele perioden.

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt og vil primært være i tidsrummet mellem kl. 08.00-17.00 mandag - fredag.

Du vil modtage en fast månedsløn.

 

  

Virksomheden

Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem mange år har stået for innovation og lederskab indenfor diabetesbehandling.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.