Staffing & Recruitment Manager til Moment i KBH

Opslået: 28-09-2022, job nr. 178147

Brænder du for ledelse samt udvikling og fastholdelse af kunder, samtidig med at du sikrer fokus på høj kvalitet og service i alle processer? Så er det måske dig, vi søger!

Hovedstaden
Fastansættelse
Fuldtid
30-10-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som Staffing & Recruitment Manager i Logistics bliver du ansvarlig for dit eget team bestående af fire til seks dygtige og ambitiøse Staffing & Recruitment Consultants og Assistents med fokus på kunder inden for lager og produktion. Derudover vil du også have det direkte ansvar for enkelte kunder, hvor dit fokus er at servicere kunderne med vikar- eller rekrutteringsydelser.

I Moment er vi ambitiøse og arbejder kontinuerligt på at forbedre vores indsats, hvorfor vi forventer, at du, som leder, kan bidrage med erfaringer til at udvikle det fulde potentiale hos den enkelte konsulent og sikre nye markedsandele.

Din vigtigste opgave bliver at motivere medarbejdere til hver dag at yde den bedste service og i fællesskab arbejde i overensstemmelse med Moments overordnede vision.

Du vil have stor frihed i dit arbejde og tilgang til opgaverne og kunne sikre retning via de rammer, som allerede er sikret og etableret gennem 24 års erfaring i branchen. Du vil systematisk skulle arbejde med fastsættelse og opfølgning på mål og forventninger i forhold til medarbejdere – men også til selve forretningsområdet. Du tilbydes en lederstilling, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg i en varieret hverdag og i en stilling med en stor kontaktflade - internt såvel som eksternt.

Samlet set kan du glæde dig til en hverdag med mange forskellige udfordringer herunder:

• Udvikling af eget forretningsområde

• Afholdelse af teammøder og seminarer

• Sparring med salg og deltagelse i kundemøder

• KPI-opfølgning og optimering af interne processer

• Fordeling af nye opgaver og sparring omkring løsning af disse

• Daglig ledelse med stort fokus på trivsel og udvikling.

Din profil

Du har erfaring med ledelse af medarbejdere, en stærk forretningsforståelse og kommerciel tilgang.

Du er motiverende og coachende i din adfærd og går selv forrest og er klar til at hjælpe med alle typer opgaver. Da Moment er innovativ og i konstant udvikling, forventes det, at du er omstillingsparat og positiv over for ændringer og nye tiltag. Du skal udfordre og videreudvikle medarbejderne, og du finder i en travl hverdag tid til dette gennem din struktur og overblik i pressede situationer. Du påtager dig naturligt det ledelsesmæssige ansvar og trives med at træffe beslutninger.

Den optimale kandidat:

• Er empatisk og har stærke kommunikative evner

• Er en nysgerrig og engageret leder

• Er målrettet, resultatorienteret og har en struktureret arbejdstilgang

• Brænder for at sætte retningen for sit team og udvikle deres kompetencer.

Derudover ser vi gerne, at du har en grundlæggende viden i forhold til personalejura, trives med administrative opgaver og er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.

Vi lægger stor vægt på en god menneskelig forståelse, og det forventes, at du har god erfaring med kundehåndtering og afholdelse af kundemøder.

Som person vil du være det rette match, hvis du har en positiv indstilling overfor udfordringer såvel som rutineopgaver, er vant til at agere i en omskiftelig hverdag, er nysgerrig og lærenem. Det er vigtigt, at du har det rette drive, der gør, at du kommer i mål med dine opgaver, men samtidig også har tålmodigheden til de administrative opgaver i stillingen.

Din kommende arbejdsplads

Du kommer ombord i Danmarks største vikarbureau med markedets højeste kundetilfredshed, hvilket forpligter.

Du får kollegaer i hele landet, da flere af vores kollegaer også sidder på Fyn og i Jylland. I hele Moment er vi omkring 200 ansatte, og der kommer hele tiden flere til, hvilket er skønt!

I Logistics har vi mange kunder, og du vil indgå i en dynamisk hverdag. Vi griner og sørger for, at det er sjovt at gå på arbejde. Vi skænker vores kollega en ekstra kop kaffe, hvis det har været en hård start på morgenen. Vi vægter generelt hinandens trivsel højt. Du bliver en del af et succesfuldt team, hvor resultaterne kommer fra holdets samlede indsats. Vi hjælper hinanden, vi rådgiver hinanden og vi kommer med gode idéer til, hvordan vi kommer i mål – og så er tillid altafgørende for, at vi forsætter med at have succes.

Det praktiske

Du vil som udgangspunkt arbejde fire dage om ugen på kontoret i København og en dag på kontoret i Odense.

Arbejdstiden er mandag-fredag inden for tidsrummet 08:00-17:00.

Opstart er hurtigst muligt.

Har det fanget din interesse? Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi indkalder nemlig løbende kandidater til samtale.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Virksomheden

Moment er Danmarks førende vikar- og rekrutteringsbureau. Vores ambition er at være en førsteklasses arbejdsplads med orden i alle forhold. For vores vikarer og for vores medarbejdere. Vi har 7 kontorer i Danmark og tæt på 200 dygtige medarbejdere.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.