MultiLine søger lagermedarbejdere

Opslået: 20-06-2022, job nr. 173998

Vil du gerne udfordres fysisk og arbejde sammen med gode kollegaer? Så søg denne stilling hos MultiLine i Sorø.

Sjælland
Vikariat
Fuldtid
30-06-2022
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Som lagermedarbejder bliver du en del af et større team hos MultiLine med højt til loftet og med fokus på trivsel hos den enkelte medarbejder. Sammen har I ansvaret for plukning og pakning af virksomhedens varer, der dækker et bredt sortiment – herunder emballage, éngangsartikler, rengørings- og hospitalsprodukter og meget mere. Kunderne er mange og spænder bredt fra kæder, grossister, staten, regioner og kommuner. Derudover leveres der varer til hele Norden. Højsæsonen er her, og der forventes derfor travlhed til og med september.

Din profil

For at få succes i jobbet skal du trives med en aktiv hverdag, hvor det forventes, at du går proaktivt til dine arbejdsopgaver - store som små. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du forstår vigtigheden af stabilitet - samtidig med, at du kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en god talforståelse.
  • Kan se dig selv i jobbet til og med september.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Går op i kvalitet og er detaljeorienteret.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med plukning og pakning og eventuelt brugen af el-hest, men det er ikke et krav. Varerne bliver indsamlet på en el-hest. Alle, der har fysikken i orden og har en god arbejdsindstilling kan varetage jobbet.

Da højsæsonen hos MultiLine falder i sommerperioden (juni-september), ser vi gerne, at du kan arbejde op til fuldtid i denne periode.

Vagterne vil i den første periode blive en blanding af faste vagter og tilkaldevagter, hvilket du skal være indstillet på.

Det praktiske

Vi skal bruge medarbejdere på både dag- og aftenhold:

  • Daghold: Mandag-fredag i tidsrummet 07.00-17.00
  • Aftenhold: Mandag-fredag i tidsrummet 15.00-01.00


Du må meget gerne notere i din ansøgning, om du har en præference på dag- eller aftenhold.

OBS: Oplæring er af fem dages varighed. I den uge, du starter, vil oplæringen ligge torsdag, fredag samt ugen efter mandag, tirsdag og onsdag i tidsrummet kl. 07:00-15:00.

Lønnen er 152,10 kr. i timen. + fritvalgskonto på 7% herefter kommer aftentillæg

Der er opstart den 23. juni.

Vi holder samtaler løbende - så send din ansøgning hurtigst muligt.

Virksomheden

MultiLine har et bredt sortiment af forbrugsvarer inden for f.eks. aftørringssystemer og dispensere, éngangsartikler, fødevare- og fastfoodemballage, borddækningsprodukter, drikke- og automatprodukter, sække og poser samt rengørings- og hospitalsprodukter. Virksomheden er beliggende i Sorø, så du skal være opmærksom på transportmuligheder.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.