Lagermedarbejdere til pluk og pak hos Imerco

Opslået: 08-10-2021, job nr. 158485

Vil du med på holdet, når vi igen skal ansætte nye kolleger hos Imerco i Vallensbæk? Og foretrækker du daghold? Så har vi muligheden her.

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
20-10-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Bliv en del af et aktivt team

For Danmarks største isenkramkæde Imerco søger vi nye friske medarbejdere, som kan arbejde fuldtid mandag-fredag. Dine arbejdsopgaver bliver primært at plukke og pakke de varer, som kunderne bestiller online på webshoppen. Derudover vil du også blive oplært i opgaver på deres centrallager, hvor varerne plukkes ved hjælp af en el-hund/el-palleløfter samt pick by voice. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, der prioriterer et godt fællesskab, og hvor der er en god stemning og en fri omgangstone blandt medarbejderne på lageret.

Pakkerne kan veje op til 20 kg, og det er derfor vigtigt, at du har fysikken i orden.

Kom med på holdet

Du holder af fysisk arbejde og går altid effektivt og engageret til dine arbejdsopgaver. For os er det altafgørende, at du er en stabil medarbejder, der sætter en ære i at møde til tiden og at være en god kollega. Rutineprægede opgaver er lige dig, og du kan holde det kølige overblik, selv når tempoet går højt.

Vi forventer derudover, at du:

  • Kan arbejde fuldtid mandag-fredag.
  • Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og højt humør.
  • Kan tale og læse engelsk.
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturereret.
  • Ikke har noget ferie planlagt frem til jul.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med pick by voice og brug af el-hund/el-palleløfter, men du skal være indstillet på at blive lært op i brugen af dette.

Arbejdstid og løn

Vagterne ligger fordelt mandag-fredag i tidsrummet 07.00-15.00 og søndag i tidsrummet 08.00-16.00.

Lønnen er 123,43 kr./timen. Derudover udbetales der et fritvalgstillæg på 6% samt 8% pension.

For at komme i betragtning til jobbet skal du som minimum kunne arbejde fuldtid frem til d. 20. december.

Opstart

Hurtigst muligt.

Ansættelsesprocessen

Hvis du kunne være det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål. Videointerviewet skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet.

Transport

Inden du søger stillingen, vil vi anbefale dig at undersøge dine transportmuligheder til Vallensbæk, da Imercos lager er placeret 2,5 kilometer fra Albertslund Station og 3,5 km fra Glostrup Station. Der er enkelte busforbindelser, som går til adressen, men ellers er mulighederne begrænsede.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Virksomheden

Imerco er Danmarks største isenkramkæde med butikker fordelt over hele landet. Deres weblager har beliggenhed i Vallensbæk.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.