Truckfører til morgenhold i Odense

Opslået: 12-04-2021, job nr. 149254

Er du et A-menneske, og har du truckcertifikat? Så kig med og se om denne stilling kunne være noget for dig!

Fyn Øer
Vikariat
Deltid
30-04-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Vi tilbyder dig lige nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst og engageret team, hvor du kan forvente 30 timer i ugen. Du vil komme til at arbejde på en af Danmarks bedste arbejdspladser og indgå i et stabilt og velfungerende team, hvor der bliver lagt stor vægt på trivsel.

Du vil blive en del af virksomhedens morgenhold, hvor du er med til at forberede lageret til ekspeditionsgrupperne. Dine opgaver bliver blandt andet at tømme trailere, sortere returvarer samt stille varer klar på lageret.

Konkret vil du komme til at læsse og tømme trailer med paller eller kabeltromler. Dette forgår med truck eller stabler, og det er derfor en forudsætning, at du er certificeret truckfører eller, som minimum, har stablerkort. Da det er vigtigt for virksomheden at udvide deres grønne profil, vil en del af opgaven også bestå i at affaldssortere.

Der er tale om et fysisk arbejde, hvor du kommer til at bevæge dig meget, og hvor der vil forekomme en del løft

Din profil

Som lagermedarbejder får du en vigtig rolle, da du bliver en central brik i forhold til at få puslespillet til at gå op og til at få leveret ordrer til kunder i hele landet. Derudover ser vi gerne, at:

• Du kan lide fysisk arbejde og går altid engageret til dine arbejdsopgaver
• Du er god til at bevare overblikket og er vant til at arbejde effektivt
• Du er et A-menneske og trives med at møde tidligt
• Du trives med struktur og overblik - også når tingene skal gå stærkt
• Du tager en aktiv og deltagende rolle i teamet
• Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.

Derudover er det et krav, at du har truckcertifikat.

Arbejdstider og løn

Der er opstart hurtigst muligt og senest mandag i uge 16.

Mødetiden er mandag til fredag fra kl. 06.00-12.00 med forbehold for, at tiderne, på sigt, skubbes frem til at være fra kl.10.00-16.00 efter aftale.

Grundlønnen er 116 kr. i timen plus 2 kr. i trucktillæg samt 6% Fritvalgs Lønkonto og 8% pension (efter tre måneder) til udbetaling.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Virksomheden

Du kommer til at arbejde hos landets største stål- og teknikgrossist, hvor trivsel er i fokus. Virksomheden brænder for at skabe bedst muligt arbejdsmiljø med varierende opgaver og udviklingsmuligheder. Du vil være omringet af dedikerede medarbejdere og andre vikarer, der er en integreret del af virksomheden.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.