Lagermedarbejder til nathold

Opslået: 08-03-2021, job nr. 148312

Er du selvkørende, og søger du et fuldtidsarbejde på nathold? Så er jobbet hos Coop.dk MAD i Vallensbæk måske noget for dig!

Hovedstaden
Vikariat
Fuldtid
15-03-2021
The application deadline has passed. View our other vacant positions here.

Jobbet

Virksomheden, som du kommer til at arbejde for, er en dagligvarebutik, der forhandler varer på internettet. Du kommer til at arbejde på lageret fem dage om ugen, hvor du skal tage imod varer og lægge disse på plads på de rette lokationer ved hjælp af håndscanner. Virksomheden har et godt renommé, og der en god stemning blandt dine fremtidige kollegaer. Coop.dk MAD har mange unge ansatte, som i det daglige er med til at skabe en hyggelig arbejdsdag. Jobbet er med mulighed for fastansættelse.

Din profil

Du skal være grundig og kunne lide at være aktiv, når du er på arbejde. Den rette kandidat til jobbet har meget gå-på-mod, er frisk og kan lide at arbejde i et højt tempo. Derudover skal du kunne lide at arbejde selvstændigt, og du sætter en ære i at møde til tiden. Det vil være en fordel, hvis du har et stablerkort, men dette er ikke et krav. Hverdagen er travl, og derfor er det afgørende, at du kan arbejde effektivt og grundigt, og at du trives med deadlines.

Arbejdstider og løn

Arbejdstiden er mandag til søndag kl. 00:00-08:00. Du vil blive booket ind på 3-5 dage om ugen, hvor det både er hverdage og weekend.

Det er et vikariat uden slutdato.

Basistimelønnen er 130 kr. pr. time, og efter kl. 18:00 er der et tillæg på 25,15 kr. i timen og efter kl. 23.00 er tillægget 36,65 kr. i timen. Efter tre måneder optjenes også pension. Det første år du er ansat gennem Moment, får du dog det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag udbetalt som et tillæg til din løn i dette vikariat.

Der er opstart hurtigst muligt - send os derfor din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  

Virksomheden

Virksomheden er en kendt dagligvarekæde, som forhandler kvalitetsvarer. De har ca. 80 butikker rundt om på Sjælland samt en internetbutik. I selve internetbutikken er der ansat ca. 70 medarbejdere, og denne er beliggende i Vallensbæk.

Om Moment

Velkommen til Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau. Her finder du en bred vifte af job inden for bl.a. IT, økonomi, kundeservice, salg, lager, produktion, byggeri, facility og service. Vi tilbyder vikariater og fastansættelser – både deltid og fuldtid – og er med hele vejen fra ansøgning til ansættelse. Altid under ordnede forhold. Læs mere om Moment her.